Svaneborg Kardyb & Ari Jaye Alexander

Der er garanti for en enestående jazzoplevelse, når Musikkens Hus slår dørene op til en fantastisk dobbeltkoncert med duoen Svaneborg Kardyb og den amerikanske vokalist Ari Jaye Alexander på Musikkens Plads.

Svaneborg Arimh 875X720
Se spilletider
DKK 75
Køb billet

Svaneborg Kardyb er det nyeste skud på stammen inden for jazzgenren, og på kort tid har duoen opnået massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter. I foråret 2019 udgav Svaneborg Kardyb debutalbummet ’Knob’, og duoen gjorde sig for alvor bemærket ved Danish Music Awards Jazz samme år, hvor Svaneborg Kardyb både modtog prisen for ’Årets Nye Talent’ og ’Årets Danske Jazzkomponist’ for gruppens ”meditative grooves, naturlige tilgang til melodi og den udsøgte interaktion imellem dem”.

I efteråret 2020 udgav Svaneborg Kardyb opfølgeren ’Haven’. Albummet er en hyldest til naturen, og duoen har forsøgt at indfange stemninger fra naturen ved blandt andet at bruge bedsteforældrenes sønderjyske og nordjyske stemmer, ligesom de har brugt lyden af et drømmende vindspil i en kolonihave.

Ari Jaye Alexander er en anerkendt amerikansk jazzvokalist og sangskriver. Hun udgav sin første EP i en alder af bare 17 år og dimitterede fra Berklee College of Music med hovedfag i sangskrivning og jazzvokal i 2016. Ari Jaye Alexander har base i New York City, hvor hun underviser og optræder med sin gruppe Visen samt mindre jazzensembler.

Denne aften kan publikum glæde sig til en enestående dobbeltkoncert med Svaneborg Kardyb og vokalisten Ari Jaye Alexander, hvor der er garanti for en jazzoplevelse ud over det sædvanlige.

Få den fulde oplevelse
Er du klar til en hel dag i jazzmusikkens tegn? Kl. 19.30 starter nemlig dagens anden jazzarrangement, som byder på facetternes dronning Cæcilie Norby og verdensberømte jazzbassist Chris Minh Doky som på skift går på scenen til en fantastisk dobbeltkoncert.

Ønsker du også at opleve den, kan du til en særlig pakkepris få den fulde oplevelse.

Vi henviser venligst til de gældende retningslinjer for udendørsarrangementer, som naturligvis overholdes.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.