Sigurd fortæller om de græske guder

Holdet bag ’Sigurds Danmarkshistorie’ står klar med denne nye familieforestilling i foråret 2021. Med musikere, dansere og skuespillere tager Sigurd børn, voksne og bedsteforældre med på en musikalsk rejse gennem de græske guders eventyrlige univers.

Sigurd Guder 1920X870 (1)
Se spilletider
DKK 185
Køb billet

I Nordjyllands smukkeste koncertsal møder vi denne aften både Zeus, Odysseus, heksen Kirke, Mor Jord, Far Himmel, Poseidon og ikke mindst Gud for Bøvl. Hvem var Zeus? Hvor stammer de olympiske lege fra? Og fandtes der engang uhyrer med syv hoveder?

Oplev Sigurd Barretts teaterkoncert for hele familien om de græske guder. Farshad Kholgi og Anne Suppli har hovedrollerne, mens Sigurd Barrett er fortælleren, der tager publikum med til det gamle Grækenland.

Den nye teaterkoncert er baseret på Sigurd Barretts bestsellerbog af samme navn fra 2014. Med den iørefaldende musik fremført af Sigurds liveorkester, store danseoptrin og rørende fortællinger er dette en forestilling for mange aldre.

Kom med på en sjov og spændende rejse gennem et eventyrligt univers, som lærer os en masse om det gamle Grækenland – og om, hvem vi er i dag. 

”Sigurds skønne og entusiastiske energi gør ham ideel til værtsrollen!” skrev Jyllandsposten om denne forestilling, som høstede stående applaus 24 gange på Østre Gasværk Teater.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.