Quatuor Diotima

Den franske strygekvartet Quatuor Diotima blev grundlagt i 1996 af fire studerende fra Conservatoire National Supérieure de Paris og har nu udviklet sig til en af de mest efterspurgte kvartetter på den internationale musikscene.

MH 1080X1920 (11)
Se spilletider
DKK 225
Køb billet

De optræder på alle de mest prestigebetonede koncertsteder i Europa som Philharmonie og Konzerthaus i Berlin, Wigmore Hall i London og Wiener Konzerthaus, de har turneret i Asien, USA og Sydamerika, og flere af deres talrige anmelderroste CD-indspilninger har modtaget internationale priser. For nylig er de blevet udnævnt til Ensemble in Residence i Radio France for en treårig periode.

Kvartettens varemærke er sammenstillingen af klassiske strygekvartetter med samtidsmusik, meget ofte bestilt af eller tilegnet til kvartetten, ud fra tanken om at klassisk og nutidig musik vinder ved at opleves i lyset af hinanden. I aftenens koncert konfronteres strygekvartetter af romantikerne Schubert og Brahms med en ganske nyskrevet kvartet af den danske komponist, Rune Glerup, der i øvrigt er født i Aalborg og stadig har familietilknytning til Aalborg og Nordjylland. Han debuterede fra solistklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2010, og hans musik er blevet spillet af ensembler som London Sinfonietta, Ensemble Intercontemporain, Paris, Radio-Sinfonieorchester Stuttgart og Athelas Sinfonietta, som han har været kunstnerisk konsulent for. Siden 2018 har han undervist i komposition og instrumentation på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Rune Glerup opsøger de mærkelige, næsten absurde situationer i musikken. ”Der er noget utroligt befriende og smukt ved noget, der går rigtig galt, når den musikalske situation kammer over eller kortsluttes”, siger komponisten.

Program
Franz Schubert: Strygekvartet nr.6 i D dur, D 74
Rune Glerup: Strygekvartet nr. 2: ”Perhaps Thus The End” (2018)
Johs. Brahms: Strygekvartet nr. 2 i A mol, opus 51

Musikkens Kammerklub
Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub. Meld dig ind i Musikkens Kammerklub, og få adgang til syv koncerter med 40% rabat. Det er dog ikke nødvendigt at være medlem for at købe billet til koncerten med Quatuor Diotima. Læs mere her. 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.