Marie Key & Carl Emil Petersen

Glæd dig til en unik musikoplevelse, når Marie Key og Carl Emil Petersen spiller en dobbelt sommerkoncert på Musikkens Plads.

MH Keyemil
Se spilletider
DKK 320
Køb billet

Marie Key
Har flere gange tryllebundet publikum i Musikkens Hus med sit stemningsfulde og humoristiske univers. Nu inviterer hun endnu en gang publikum helt tæt på, hvor vi får nye versioner af store sange, helt nye og endnu ikke udgivne sange – og naturligvis anekdoter om sangenes tilblivelse.

Det bliver med udsigt til Limfjorden på Musikkens Plads, som Marie Key glæder sig til indtage med et enkelt setup. ”Det er spændende at få lov at barbere sangene ned. Teksterne træder længere frem, og jeg nyder at have god tid til at snakke mellem sangene. Publikum føles også tættere på, og det er rart. Jeg varierer i sætlisten hver aften, hvilket giver koncerterne en uforudsigelighed, som er sjov og ny for mig.”

Carl Emil Petersen
Brød igennem i 2011, da Ulige Numre lagde en måbende musikbranche ned og genstartede den dansksprogede rockbølge med nyklassikeren ‘København’. Sangen beskrev ungdommen i og kærligheden til hovedstaden i et personligt og poetisk tekstunivers. Forventningerne til Carl Emil og bandet blev enorme, og sammenligningerne med de store sangskrivere herhjemme stod i kø.

Bandet toppede på det guld-sælgende album ‘Grand Prix’ fra 2015, som blev kåret til årets ‘Rock album’ ved DMA samme år. Derfor vakte det også stor forbløffelse, da Carl Emil opløste Ulige Numre i 2016 for at fortsætte karrieren i eget navn. Siden har den unge romantiker cementeret sin plads på den danske musikscene – som rocksanger, storbypoet og sangskriver for sin generation af unge.

Vi henviser venligst til de gældende retningslinjer for udendørsarrangementer, som naturligvis overholdes.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.