Mads Langer

Med utallige udsolgte koncerter, over 100 millioner streams og talrige platinsælgende singler og album har Mads Langer befundet sig i den absolutte superliga på den danske stjernehimmel i efterhånden mange år. Nu kan du opleve ham ved denne sommerkoncert på Musikkens Plads.

Aa4b1c6764e4722adf3a54c4c289124b
Se spilletider
DKK 380
Køb billet

Det er ingen tilfældighed, at Mads Langer har sin markante position. Den danske singer-songwriter kan med rette kaldes en af landets mest hårdtarbejdende og dedikerede kunstnere.

“Jeg har en konstant strøm af musik kørende i mit hoved fra jeg vågner til jeg går i seng. Sådan har det været så længe jeg kan huske tilbage. Musikken har altid været en del af mig, og jeg kniber mig dagligt i armen af taknemmelighed over, at jeg faktisk lever mit liv med min drengedrøm som omdrejningspunktet.”

Og publikum kan godt glæde sig til denne eksklusive sommerkoncert på Musikkens Plads med udsigt over Limfjorden. Mads Langer drømmer nemlig om at lave en koncert, der kommer hele registret igennem, og hvor publikum både får lejlighed til at grine, græde og danse.

For Mads Langer handler koncerterne nemlig at samles i et fællesskab, hvor forskelligheder og alle verdens problemer forsvinder for en stund.

Det glæder vi os til at gøre ved denne udendørs sommerkoncert, hvor vi endelig kan samles om musikken – og om mange af de hits, som har skrevet sig ind i den danske musikhistorie.

Support: VILMA
Med begge ben på jorden og i et drømmende popunivers, fortæller VILMA med sine dansksprogede sange, historier om mennesker og situationer fra sit eget liv. VILMA er en ny spirende artist, som i sommeren 2020 skabte opmærksomhed med sine ”karantænecovers” hvor hun fortolkede andre danske artisters sange – bl.a. sange af Alberte Winding, Jonah Blacksmith, Teitur, Annika Aakjær m.fl. I marts 2021 udgav hun nummeret ”Jeg savner dig bare, det er alt” som handler om savnet til et familiemedlem. Nummeret er det første af tre udgivelser, som bliver udgivet i løbet af sommeren 2021. Selvom VILMA skriver om store følelser, er der i musikken gemt en vestjysk charme i både tekst ud udtryk. Nogle gange skal følelserne takles ved at græde og andre gange må man danse sig igennem dem – VILMA formår at give plads til begge dele.

Vi henviser venligst til de gældende retningslinjer for udendørsarrangementer, som naturligvis overholdes.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.