Cæcilie Norby

Når Cæcilie Norby og hendes all star band indtager Musikkens Hus til november, kan publikum se frem til at blive taget med storm. Cæcilie drager med sin vidunderlige vokal publikum ind et groovy og sanseligt univers, som både overrasker og tryllebinder fra første færd.

MH 1080X1920 (37)
Se spilletider
DKK 275
Køb billet

EARTHENYA er Cæcilies 14. soloudgivelse, og den første i 17 år, hvor al musikken er skrevet af hende selv - denne gang dedikeret til dette specifikke band.

Med blod på tanden efter Toppen af Poppen 2019, fik hun lyst til at dyrke sine pop og soul sider igen, hvor krydderier af jazz og rock selvfølgelig stadig findes.

Det er personligt, råt, smukt, opløftende og sårbart på en gang. Hendes formidable evner, som historiefortæller udfolder sig på ny, hvor emner, de fleste vil kunne nikke genkendende til, bliver formidlet med indsigt og empati.

Hun slog for alvor igennem for snart 35 år siden i orkestrene Frontline og One Two. Siden fik hun guldrandede pladekontrakter, først med det hæderkronede label Blue Note Records – i dag er hun signet på Europas største vocal label, tyske ACTmusic.

Det er bestemt ikke første gang at Cæcilie Norby besøger Musikkens Hus, og det bliver forhåbentligt endnu én i rækken af mange skønne fremtidige optrædener her ved fjordens bredder. Glæd dig til en fantastisk musikalsk rejse med facetternes vokaldronning i Musikkens Hus.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.