Dreamers Walk

Ny, nordjysk kammeropera vender Orfeus myten på hovedet.

MH 1690X1250 (4)
Se spilletider
DKK 100
Køb billet

VIGTIG INFORMATION

Grundet sygdom er prøveforløbet udskudt. Derfor er premieren på Dreamers Walk udskudt til lørdag d. 2. oktober 2021 kl. 16:00. Du modtager automatisk nye billetter til premieren. Er du forhindret i at gøre brug af din billet, bedes du kontakte teatret på billet@teaternordkraft.dk, og oplyse dit ordrenummer 7413. Ønsker du pengene retur, bedes du udover ordrenummer oplyse dit registrerings- og kontonummer.

Har du lyst til at følge med i processen, så inviterer Dreamers Walk til åben prøve torsdag d. 5. august 2021 kl. 16:00-17:00 på Teater Nordkraft. Det er gratis at deltage, men booking af billet er nødvendig. Bestil din billet på http://www.teaternordkraft.dk/program/aaben-proeve-dreamers-walk.

Vi beklager ulejligheden, og håber på at se jer til Dreamers Walk i oktober.

Kærlig hilsen
Teater Nordkraft

_______________________________


Bliv suget ind i en helt ny, drømmende fortælling mellem liv og død, når Orfeus og Eurydike igen og igen rækker ud mod hinanden fra hver deres verden. Uropførelsen af Dreamers Walk er blevet til i et kaleidoskopisk univers, hvor sang, elektroakustisk musik, fotokunst og lyssætning indrammer de elskedes kamp for at finde ud af et fælles mareridt og tilbage til virkeligheden. Fortællingens hovedperson er i denne opsætning den unge Eurydike, der gennem tre akter af vandringer i en labyrintisk og søvngængeragtig virkelighed forsøger at få fodfæste i livet. 

Dreamers Walk er en eksperimenterende operaforestilling og operaens libretto er skabt af tekstelementer fra både 1500-tallets poesi og folkeviser til nogle af Europas store digtere gennem adskillige århundrerder. Således er der også tekstuddrag fra forfattere som Edith Södergran, Gerhard Dorn, Gustav Munch-Petersen, Paul la Cour, Rabindranath Tagore og Rainer Maria Rielke.

Oplev nogle af Aalborgs og nordjyllands fremmeste sangere og musikere, når Teater Nordkraft i samarbejde med Aalborg Operafestival danner rammen om en forestilling, der både rummer den gamle mytes eksistentielle kraft og skaber helt nye og uprøvede vildveje for eventyrets heltinde.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.