Comedyshow

Glæd dig til et storslået comedyshow med Lasse Rimmer, Victor Lander, Jacob Taarnhøj og Simon Talbot. De er fire af dansk standups mest betydelige navne, og nu kan du opleve dem på Musikkens Plads med udsigt til Limfjorden.

MH Comedynew 1920X870
Se spilletider
DKK 285
Køb billet

Information til billethavere
Mikkel Rask skulle have spredt smil og latter, men grundet sygdom må vi desværre meddele, at Mikkel Rask har meldt afbud til showet. Til gengæld er det lykkedes os at sikre en fantastisk erstatning i form af Victor Lander.

Lasse Rimmer
Har i mere end 20 år bevæget sig rundt i alle afkroge af den danske comedyscene. Karrieren begyndte i 1993, og gennem årene har han ubesværet og dedikeret bevæget sig inden for teater, film og tv. Lasse er fast morgenvært på Radio100 og en populær vært for programmerne ’Krejlerkongen’ og ’Stormester’.

Victor Lander
I comedymiljøet er åhusianeren Victor Lander blevet kaldt Danmarks yngste komiker med mest erfaring. Victor Lander debuterede som 13-årig, hvor han fik en opvarmningstjans for Anders Matthesen - efter han sneg sig ind backstage og bød sig til.

Det er svært at finde en komiker med mere smittende humor og omfavnende charme end Victor Lander. Med lange lemmer, ustoppelig energi og et smil bredere end Jokeren, tager han sit publikum på rundtur i sit umiddelbart barnlige, men pludseligt dybdegående univers. Senest har man kunne se Victor som vært for LEGO Masters.

Jacob Taarnhøj
Er en sand ordekvilibrist. Hans helt unikke og surrealistiske fortællestil gør hans shows til en ganske unik oplevelse. Den brede befolkning fik for alvor øjnene op for odenseaneren, da han i 2017 blev nr. 2 ved ’DM i Stand-Up’ og samme år vandt Talentprisen ved ’Zulu Comedy Galla’, der understregede hans kæmpe talent over hele landet.

Jacob optog i 2018 sin første ’Comedy Special’, som til stadighed er en stor succes på TV2 Play. Han deltog i 2. sæson af tv-programmet ’Stormester’ i 2019 og kan senere på året opleves rundt omkring i landet i onemanshowet ’Krøllehjern’.

Simon Talbot
Har altid elsket at stå på en scene og lave standup. Han underholder med historier, der tager udgangspunkt i hverdagen og hans liv: fra computerspil og alt for korte akillessener til opvæksten som Jehovas Vidne og hans stordrikkende irske far. Simon giver publikum indblik i sin egen krøllede version af livet, og der kvitteres med grin, så det gør ondt i mavemusklerne.

Simon er en af Danmarks helt store comedydarlings, hvor han med sin entusiasme og sprudlende fortælleglæde gang på gang leverer solid underholdning til folket – bl.a. med sine onemanshows: ’Damp’ i 2011, ’Talle Alene i Verden’ i 2014, ’Mr. Copenhagen’ i 2016 og senest ’Make Denmark Great Again’ i 2018. Sidste år præsenterede han sit første engelsksprogede show ’Danish Invasion’, og til efteråret er han aktuel med sit nye onemanshow ’Optur'.

Vi henviser venligst til de gældende retningslinjer for udendørsarrangementer, som naturligvis overholdes.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.