Brinkmann, Nørretranders og Willerslev

Oplev tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev.

Mh 1920X870 2 Brinkmann
Se spilletider
DKK 344 - 434
Køb billet

Dilemmaer og benspænd
Et virkeligt stærkt trekløver i inspirerende samtale og diskussion - på aftenen bundet sammen af Frederik Lindhardt, akkurat som han gjorde det på de tre herrers forrige turné sammen. Men denne gang med nye drejninger, dilemmaer og en række benspænd.

De tre herrer udgav sidste år midt i coronakrisen bogen Samtalekur, der bl.a. handler om samtalens nødvendighed for individer og samfund. Vi har derfor taget dem på ordet og udfordrer på aftenen de tre på vigtige og essentielle spørgsmål, etiske og moralske dilemmaer og lader dem krydse klinger i relation til emner som:

• Hvad er vi blevet klogere på i coronakrisens skygge og klare lys?
• Verdens fremtid – er den forudsigelig?
• Epidemier på godt og ondt
• Økonomiske, politiske, naturvidenskabelige, sociale, kulturelle, sundhedsmæssige og filosofiske vinkler på coronakrisen
• Individ kontra fællesskab

Om Svend Brinkmann
Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række samfundskritiske bøger bl.a. bestseller-trilogien 'Stå fast', 'Ståsteder' og 'Gå glip' - og senest 'Vi er det liv, vi lever.'

Om Tor Nørretranders
Tor Nørretranders er faglitterær forfatter og har i sine bøger primært beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til en lang række bøger, senest 'Karma Corona'.

Om Rane Willerslev
Rane Willerslev, museumsdirektør og tidl. professor i socialantropologi. Desuden tidligere direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo og leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Han blev ph.d. fra Cambridge University, har været på talrige ekspeditioner i Sibirien og er mangeårigt medlem af Eventyrernes Klub.

Om Frederik Lindhardt
Frederik Lindhardt er medstifter af digital-læringsvirksomheden, Virtio, er cand.mag. i retorik og har bundet samtalerne i 'Det som du ikke forstår, gør dig klogere' og 'Samtalekur sammen'. Han er desuden skribent inden for emnerne tech, retorik og læring og moderator på flere events.

Hvad blev vi klogere på, bekræftet i, opmærksomme på eller endnu mere i tvivl om? Vi er spændte på at høre Svend Brinkmanns, Rane Willerslevs og Tor Nørretranders bud på en helt særlig aften.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.