Future Beats Battle: Nonsens

I samarbejde med Aairport Festival præsenterer vi for anden gang i Musikkens Hus Future Beats Battle – en ny talentkonkurrence inden for Electronic Dance Music (EDM), hvor der blandt andet er en pengepræmie samt et spot på et af Aairports egne arrangementer på højkant.

MH 1080X1920 (42)
Se spilletider
DKK 125
Køb billet

Musikkens Hus og Aairport Festival danner fælles front til fordel for det elektroniske musikmiljø, når Future Beats Battle løber af stablen for anden gang!

Til Future Beats Battle kan du opleve et mix mellem en helt ny type musikkonkurrence for elektroniske talenter og en koncert med optræden fra Nonsens. Disse elementer udgør ét samlet og unikt EDM-koncept, som giver garanti for en aften ud over det sædvanlige.

Konceptet er sat i verden for at skabe et rum for talentudvikling inden for Electronic Dance Music (EDM). Her kan interesserede tilmelde sig konkurrencen ved at indsende et remix af nummeret Feel That Way (ft. Faunea), som er produceret af den danske DJ trio og producer ensemble Nonsens. Ud af de indsendte bud udvælger en jury de seks bedste remixes, som går videre til det store finaleshow – Future Beats Battle.

På selve aftenen får hver finalist et 30 minutter langt DJ set til at overbevise konkurrencens dommerpanel om, at netop de skal løbe afsted med aftenens hovedgevinst, som blandt andet består af en pengepræmie på 10.000 kroner, et personligt sparringsforløb med Det Jyske Musikkonservatorium og et spot på et Aairport-event.

Uanset om man er hardcore EDM-ekspert eller blot har en lille kærlighed for tung bas, fede rytmer og flot sceneshow, kan både publikum og deltagere altså forvente et brag af et EDM-show og en helt unik mulighed for at opleve nye stjerner inden for elektronisk musik.

Aftenen rundes af med et set af selveste Nonsens selv. Så glæd dig til en fantastisk aften med masser af elektronisk musik.

Tilmeld dig her.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.