Vent med at blive skilt til i morgen

Christina Sander og Nina Claire Crossland

Vent Med At Blive Skilt 16X9
Se spilletider
Afholdt

Et show om svangerskab, moderskab, ægteskab, galskab og du ved... garderobeskab.

Det beskidte vasketøj bliver for alvor luftet, når alle parforholdets dagligdagsproblematikker bliver delt - råt for usødet. 

Christina Sander og Nina Claire Crossland er klar til at smadre illusionen om det perfekte parforhold i dette relaterbare, ærlige og humoristiske show om at være kvinde, kæreste og mor. 

Moderskab, svangerskab, garderobeskab…
Der er meget, der skal vendes, når Christina Sander og Nina Claire Crossland griber mikrofonen og åbner op for en ærlig dialog om de udfordringer, som mange kvinder oplever i en dagligdag fuld af vasketøj, sure kærester, syge børn og et skjult forventningspres. 

Vi skal i dette show blandt andet omkring de første år med børn, the mental load, løngab, presseveer, krænkelseshotline og meget mere. Så når opvask, kalenderstyring, bleskift og madpakkerne hober sig op, og du får lyst til at kaste din mand ud ad vinduet, så vent lige med det – der er nemlig en stor chance for, at vi allesammen kæmper med lidt det samme.

Om Nina Claire Crossland
Nina Claire Crossland, @ninaclaires, er en dynamisk influencer og en dedikeret mor, der ikke er bange for at dele sit livs virkelighed med en humoristisk vinkel. Med et ærligt og hjertevarmt perspektiv byder Nina sine følgere ind i sin hverdag som mor og giver et ægte indblik i livet med børn. Hendes Instagram-profil er fyldt med snapshots af en hverdag, der spænder fra øjeblikke af sjov med sine børn til de udfordringer, hun står over for som mor og partner. Nina blander humor med ærlighed og skaber en forbindelse med sine følgere, der går ud over de traditionelle influencergrænser.

Om Christina Sander
Christina Sander, @christinasander, er en populær influencer, der med sin skarpe humor og nærmest smerteligt ærlige facon har opnået stor anerkendelse på sociale medier. Christina er kendt for at tackle moderskabets udfordringer med et glimt i øjet og dele de komiske øjeblikke, der opstår i hverdagen. Hendes Instagram-profil er en blanding af skæve observationer, hjertevarmende øjeblikke og ærlige skildringer af moderskabets mange aspekter. Christina inspirerer og underholder sine følgere med sin autentiske tilgang til moderskabet, og hun formår at skabe et fællesskab, hvor forældre kan grine og dele deres egne oplevelser.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.