PRISMA

De to søstre Frida og Sirid Møl Kristensen danner front i bandet PRISMA, som stormer frem i ind- og udland. Vi glæder os til at kunne bringe en elektronisk pop oplevelse udover det sædvanlige når de gæster Musikkens Hus. 

MH 1690X1250 Copy (7)
Se spilletider
DKK 175
Afholdt

PRISMAs velklingende vokaler sætter publikum i en vægtløstilstand, og sender vores bevidsthed udenjordisk, med deres futuristiske elektroniske lyd. Vi bliver hevet tilbage på jorden med deres beat og bas der skaber en stor dybde i musikken. Deres musik kan derfor kendetegnes ved at svæve et sted mellem en minimalistisk og tung produktion.

PRISMA har haft fart på siden udgivelsen af deres anden EP Inside Out, som høstede en 6 stjerner hos GAFFA, og deres første koncert ugen efter gik hjem med 5 stjerner. Måske du kender hit-singlen Seven Greedy Girls fra netop denne EP, og som var den mest spillede sang på P6 Beat i 2021.

I Danmark kunne de opleves på danske festivaler som Roskilde Festival, Thy Alive, Musik i Lejet m.fl. Men i løbet af sommeren 2022 har PRISMA bevæget sig ud over landets grænser som supportband for det legendariske svenske band, The Ark, på deres reunion tour. I mellemtiden blev deres single Drive, udvalgt af radiovært Lauren Laverne fra BBC Radio 6 Music, som spillede den som en af ugens udvalgte tracks.

På scenen optræder de to søstre i en skarp opsætning, modsvarende deres musik. Iført et sort og et hvidt suit, har de den samme frisure, i en mørk og lys version. Dualiteten skaber nærmest en ro når man kigger på de to søstre under deres optræden - og vi kan godt love jer en helt særlig live oplevelse, når PRISMA besøger Musikkens Hus.  

Play

PRISMA - Drive (Official Video)

Accepter venligst marketingscookies for at se denne video Klik her for at åbne cookievælger.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.