Minikoncert: Teitur

Interview med Teitur og Louise Reumert efterfulgt af minikoncert 

DG Hjemmeisde 15
Se spilletider

Om Teitur
Færøsk fødte Teitur Lassen er ved at være en erfaren herre på den nordiske musikscene. Med to Danske Grammy, over 1000 koncerter og otte studiealbums i bagagen har Teitur bevist sit talent for at fange lytteren i et intenst og forførende greb. Teitur har flere gange varmet op for singer-songwriter John Mayer, som tidligere har udtalt, at Teiturs debutalbum fra 2003 Poetry & Aeroplanes var ét af de bedste album i mange år.

Gennem tiden er Teiturs kunstneriske ambitionsniveau steget. I 2019 var han på tour med albummet I Want To Be Kind, hvor han både havde flygel, akustisk guitar, violin og en synthesizer med på scenen. I 2020 udkom han med EP’en Modern Era, og nyligst i juli 2021 udkom han med singlen You’re just like me fra det kommende album Cazador de Ostras, som man kan glæde sig til at høre til fulde, når det udkommer til november 2021.

Om Louise Reumert
Louise Reumert er journalist; tv-programudvikler, digital mediespecialist, redaktør og tv-tilrettelægger. Hun har været ansat hos DR igennem 17 år og har brilleret som nyhedsreporter, tilrettelægger, redaktør og studievært hos blandt andet P1, P2, P3, DR1 og DR2. Senest som redaktør på Clement i Amerika på DR2. Sidenhen er Louise gået selvstændig med kommunikationsbureauet FUSE, der arbejder med eksekvering af kommunikation og forretningsstrategi. Derudover fungerer Louise som moderator ved konferencer og webinarer. Louise Reumert er uddannet cand.comm. i antropologi og kommunikation ved Roskilde Universitet i 2005.

Om Demokratiets Genklang
I løbet af de to dage Demokratiets Genklang varer, vil der være minikoncerter og talks med Pernille Rosendahl, Lydmor, Teitur, Nana Jacobi og solister fra Aalborg Symfoniorkester.

Der vil være kunstudstillinger af Peter Max-Jacobsen, Noelia Mora Solvez, Kamilla Mez, Jens Galschiøt, PixlArt, Paula Kaniewska, Bit Vejle og Museum for Papirkunst. Kristian von Hornsleth maler live.

Du kan møde det bæredygtige tøjmærke ELSK og købe en unik t-shirt til minde om det ansvar vi alle har for demokratiet, for klimaet og for fremtiden.

Køb t-shirten her – sælges i et begrænset oplag.

Se hele programmet for Demokraties Genklang her

Vil du være med i debatten?
Stil dit spørgsmål til paneldeltagerne på Facebook, Twitter eller send en e-mail til Genklang@musikkenshus.dk.

Clement Kjersgaard er moderator og han vil løbende tage publikums spørgsmål op og udfordre paneldeltagerne. Ordet er dit!

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.