Genklang for studerende: Hvordan forandrer man verden?

Med bl.a. erhvervskvinde Stine Bosse (formand for Europa-Bevægelsen) og Sahra-Josephine Hjort (CEO, CanopyLab)

DG Hjemmeisde 10
Se spilletider

Demokratiets Genklang er en ny festival, hvor demokratiet skal høres, ses og opleves. Det er den 5.-6. september i Musikkens Hus i Aalborg. I to dage inviteres I inden for til paneldebatter, mini-koncerter, live-kunstoptrædener, workshops, oplæg og meget mere.

Festivalen giver jer studerende mulighed for at tage del i demokratiet og udfordre både magthaverne og eksperter. Arrangementet er åbent for alle, men målrettet jer studerende.

Om Stine Bosse
Stine Bosse er kendt for sin fremtrædende rolle i dansk erhvervsliv, som rummer en lang række ledelses-, bestyrelses- og formandsposter. Hun er ikke mindst kendt for sine 23 år i TRYG-koncernen, hvoraf 12 blev tilbragt som del af topledelsen og syv som administrerende direktør. Stine Bosse er formand for Europa-Bevægelsen.

Om Sahra-Josephine Hjort
Sahra-Josephine Hjort er administrerende direktør i CanopyLAB, der er en dansk EdTech virksomhed grundlagt i 2015. CanopyLABs vision om at ændre den måde, vi lærer på, blev konceptualiseret baseret på Sahra-Josephine Hjorts Ph.D.-forskning ved Aalborg Universitet. Hendes forskning fokuserer på virtuelle læringsmiljøer, sociale medier og frisættelse gennem læring. Sammen med Christian Skræm Juul Jensen omsatte hun forskningen og visionen til en ny og fundamentalt anderledes digital læringsplatform.

Om Demokratiets Genklang
I løbet af de to dage Demokratiets Genklang varer, vil der være minikoncerter og talks med Pernille Rosendahl, Lydmor, Teitur, Nana Jacobi og solister fra Aalborg Symfoniorkester.

Der vil være kunstudstillinger af Peter Max-Jacobsen, Noelia Mora Solvez, Kamilla Mez, Jens Galschiøt, PixlArt, Paula Kaniewska, Bit Vejle og Museum for Papirkunst. Kristian von Hornsleth maler live.

Du kan møde det bæredygtige tøjmærke ELSK og købe en unik t-shirt til minde om det ansvar vi alle har for demokratiet, for klimaet og for fremtiden.

Køb t-shirten her – sælges i et begrænset oplag.

Se hele programmet for Demokraties Genklang her

Vil du være med i debatten?
Stil dit spørgsmål til paneldeltagerne på Facebook, Twitter eller send en e-mail til Genklang@musikkenshus.dk.

Clement Kjersgaard er moderator og han vil løbende tage publikums spørgsmål op og udfordre paneldeltagerne. Ordet er dit!

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.