Ellen Hillingsø

Kom med indenfor i Ellen Hillingsøs forunderlige og farverige verden i foredraget Stram op og nap en morfar, som vi blænder op for til efteråret.

MH 1080X1920 (6)
Se spilletider
DKK 275
Afholdt

Udsat til 28. februar 2023
Vi gør venligst opmærksom på, at foredraget er blevet udsat til den 28. februar 2023. Alle billethavere har fået direkte besked via e-mail.

Vi beklager den skuffelse, som udsættelsen måtte medføre. Tusind tak for det og på gensyn.

Om foredraget
I dette inspirerende og stærkt underholdende foredrag inviterer Ellen Hillingsø publikum indenfor i sin forunderlige og farverige verden. Den danske skuespillerinde stiller her blandt andet spørgsmålstegn ved de tanker og overbevisninger, som mange af os går rundt med til hverdag. Samtidig udfordrer hun vores selvhøjtidelighed med en herlig selvironi og opfordrer til gennemsigtighed, da alle vores fejl og utilstrækkeligheder alligevel bliver opdaget før eller siden.

Ellen Hillingsø har overhovedet ingen interesse i at løbe et maraton eller gennemføre en ironman, da hun både døjer med ondt i knæet og hellere vil ligge på sofaen og spise kage. Til gengæld mediterer hun ofte – eller napper en morfar, som hun selv kalder det. I foredraget sender Ellen derudover den danske offerrolle på livslang pension. Vi er trods alt gode nok, som vi er, og hvorvidt vi er underlagt Folkedomstolen eller ej, er noget du i sidste ende selv beslutter.

Om aftenens hovedperson
54-årige Ellen Gunilla Hillingsø er dansk skuespillerinde og lydbogsindlæser. Hun dimitterede i 1994 fra Aarhus Teaters skuespillerskole og spillede herefter i flere teaterrolle – først for Aarhus Teater og senere på forskellige scener i hovedstaden. Det helt store gennembrud kom i forbindelse med Ole Bornedals prisvindende Charlot og Charlotte i 1996, hvor Ellen udgjorde en af seriens hovedrolleindehaverne. Hun har efterfølgende medvirket i en lang række spillefilm, heriblandt En kort en lang (2001) og Eksperimentet (2010), ligesom Ellen spiller med i Hvidstengruppen II: De efterladte, der har premiere i år.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.