E-debat med bl.a. Birgithe Kosovic og Noa Redington

Hvad er demokratiet? Det spørgsmål stiller ordstyrer Clement Kjersgaard i denne fjerde og sidste E-debat fra Musikkens Hus, som du kan livestreame gratis på Facebook og YouTube. Birgithe Kosovic, Noa Redington, Sana Mahin Doost og Karl Erik Stougaard er dagens gæster, og du er også mere end velkommen til at tage del i debatten.

MH 1920X870 Edebat 4
Se spilletider

Søndag d. 23. maj afholder Musikkens Hus den sidste af fire E-debatter om visioner for Danmark. Dermed tager vi også forskud på vores demokratifestival Demokratiets Genklang, som finder sted til efteråret.

Gæsterne i denne udgave er journalist og forfatter Birgithe Kosovic, journalist og debattør Noa Redington, kommunikationsrådgiver og tidligere forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost samt journalist og chefredaktør Karl Erik Stougaard.

Vært er idémanden bag Demokratiets Genklang, tv-vært m.m. Clement Kjersgaard, som gennem 90 minutter vil være ordstyrer for debatten om demokratiet.

Tag del i debatten
Undervejs i E-debatten vil du som seer kunne tage aktiv del i debatten. Du kan nemlig dele dine synspunkter og stille spørgsmål til dagens gæster via Facebook og YouTube, hvor debatten livestreames gratis.

Har du et spørgsmål allerede nu? Så send det på en mail til genklang@musikkenshus.dk. Skriv gerne 'E-debat med Birgithe Kosovic og Noa Redington' i emnefeltet.

På den måde er der større chance for, at lige netop dit spørgsmål når at komme med i debatten. Vi glæder os til at høre fra dig!

Bemærk venligst
E-debatten livestreames gratis på Musikkens Hus' Facebook-side og YouTube-kanal.

Der kræves ikke tilmelding eller betalingsoplysninger. Til gengæld kan du med fordel tilmelde dig Musikkens Hus' nyhedsbrev, hvor vi udsender et direkte link til E-debatten. Alternativt kan du opdatere vores Facebook-side kl. 11.00, hvorefter debatten vil figurere øverst.

Bliv gratis publikum
Ved denne fjerde og sidste E-debat fra Musikkens Hus dette forår, kan du faktisk også komme med som publikum. Vi tilbyder nemlig et begrænset antal fysiske billetter til debatten i Øvre Foyer.

Vil du have én, to, tre eller fire gratis billetter? Så skynd dig at sende en mail til genklang@musikkenshus.dk med dit navn, telefonnummer og ønsket antal. Er du blandt de heldige, som når at få billetter, vil du modtage en bekræftelse på mail senest fredag kl. 14.00. Ellers er vi desværre løbet tør.

Vi glæder os til at dele debatten med dig – enten i Musikkens Hus eller via livestreaming!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.