Børns eventyrlige verden

Eventyrmusik og robotkameraer

Børns Eventyrlige Verden 1690X1250 WEB
Se spilletider
Afholdt

Der er musik fra flere kendte og elskede eventyr – og så er der en klaverkoncert, hvor robotkameraer filmer pianistens imponerende leg hen over tangenterne tæt på, så man virkelig får en fornemmelse af, hvad han laver. Musik og eventyr kædes sammen af Aalborg Symfoniorkesters egen børne- og ungeproducent Jesper Mikkelsen i en snak om hekse, prinsesser og troldmænd. Koncerten, der henvender sig til børn fra 8 år og op, varer en lille times tid. Bagefter kan børnene i selskab med deres voksne ganske gratis fornøje sig med at skære græskar eller blive ansigtsmalet i Foyeren i Musikkens Hus.

Børns eventyrlige verden er titlen på koncerten, hvor Aalborg Symfoniorkester spiller musik fra blandt andet Aladdin (Carl Nielsen), Tornerose (Tjajkovskij) og Troldmandens lærling (Dukas). Hovedværket denne lørdag formiddag er Dohnanyis Nursery Song – bedre kendt som Twinkle Twinkle Little Star – eller på dansk Alfabetsangen.

A – B – C – D – E – F – G

Man nynner næsten straks med. Hvad enten det er Alfabetsangen eller Twinkle Twinkle Little Star, så er melodien den samme. Den stammer oprindeligt den franske børnesang Ah! vous dirai-je, maman fra 1761. Senere har Mozart leget med den, og ved koncerten her skal vi høre den ungarske pianist Ernst von Dohnányis version fra 1914.

Det er en 22 minutter lang klaverkoncert med flere variationer over melodien, hvor komponisten virtuost varierer disse få toner og leger med dem – til tider også i dialog med orkestret. Dohnányi gav med et glimt i øjet værket undertitlen ”Til glæde for venner med humor, til irritation for andre”.

Små robotkameraer filmer og er med til at give en helt særlig oplevelse af klaverkoncerten, der spilles af David Munk Nielsen. 

Magnus Fryklund dirigerer, og Jesper Mikkelsen er konferencier.

Koncertprogram
Engelbert Humperdinck: Hans og Grete: Hekseridt                (ca. 4 min)
Ernö Dohnányi: Variationer over en børnesang, op.25         (ca. 22 min)
Peter Tjajkovskij: Tornerose: Vals                                               (ca. 5 min)
Carl Nielsen: Aladdin-suiten: 5.sats - Torvet i Ispahan           (ca. 3 min)
Paul Dukas: Troldmandens lærling: orkesterscherzo              (ca. 5 min)

Halloween-hygge efter koncerten
Kom til Halloween-hygge efter koncerten. Vi har 200 græskar – hjælp os med at pynte huset!

Udskær eller tegn på dit græskar – der er fri leg for hele familien. Dit græskar vil efterfølgende indgå som en del af halloween-pynten.

I skal ikke tænke på noget! Vi har det hele klar til jer: Græskar, udstyr, tuscher. Vi laver også sej ansigtsmaling.

Vi kårer en vinder af bedste græskar – vind et gavekort på 500 kr.

Arrangementet er gratis, og det vil være muligt at købe drikkevarer samt sandwich i vores bar.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.