London Symphony Orchestra

Til foråret står den på klassisk af fineste kaliber, når selveste London Symphony Orchestra giver koncert i Musikkens Hus.

MH 1080X1920 (33)
Se spilletider
DKK 500 - 700
Afholdt

Kompromisløs kvalitet og et inspirerende repertoire er kendetegnende for London Symphony Orchestra, som i mere end et århundrede har bjergtaget publikummer verden over. I dag rangerer de blandt verdens største symfoniorkestre med en gruppe af kunstnere, der bl.a. omfatter musikchef, Sir Simon Rattle, 1. gæstedirigenter, Gianandrea Noseda og François-Xavier Roth, og æresdirigent, Michael Tilson Thomas. Dette forår gæster London Symphony Orchestra igen Aalborg og Musikkens Hus, ligesom de gjorde det i 2017, hvor det traditionsrige orkester gjorde et stort indtryk.

Hjertet i London Symphony Orchestra er dets musikerne, der, ud over at tryllebinde publikummer i verdens koncertsale, også afholder workshops, underviser unge talenter, optræder gratis for lokalsamfund og bruger musikken til at støtte personer med indlæringsvanskeligheder. Derudover besøger musikerne børnehospitaler og tilrettelægger træningsprogrammer for musiklærere, og ambitionen bag disse initiativer er soleklar: At dele klassisk musiks transformative kraft med mennesker, der normalt ikke ville opleve den. Effekten er ikke til at tage fejl af, når London Symphony Orchestra med musikken hvert år når ud til tusindvis af mennesker i alle aldre.

I 1999 dannede London Symphony Orchestra sit eget pladeselskab, London Symphony Orchestra Live. Med flere end 150 indspilninger har de revolutioneret måden at indspille orkestermusik på. Samlet set har London Symphony Orchestra lavet flere indspilninger end noget andet orkester, og som et førende orkester for filmmusik har London Symphony Orchestra underholdt millioner med klassiske partiturer til storfilm såsom Star Wars, Indiana Jones og The Shape of Water. London Symphony Orchestra bruger samtidig streamingtjenester til at nå ud til sit verdensomspændende publikum, som tæller millioner af musikelskere, der hver måned lytter med.

Program
Richard Strauss: Till Eulenspiegels lustige Streiche op. 28 
Helen Grime: Trompetkoncert "night-sky-blue"
--
Joel Järventausta: Sunfall
Richard Strauss: Tod und Verklärung op. 24 - symfonisk digt

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.