TV-2 & Hjalmer

Glæd dig til en stor musikoplevelse under åben himmel, når Musikkens Hus inviterer til denne dobbelte sommerkoncert på Musikkens Plads med TV-2 og Hjalmer.

MH TV2&Hjalmer 1690X1250
Se spilletider
DKK 560
Afholdt

Heldigvis skal vi ikke undvære livemusikken denne sommer, og på Musikkens Plads får du rig mulighed for at opleve forskellig musik og skøn stemning. Ved denne dobbeltkoncert præsenterer vi TV-2 og Hjalmer, som på skift vil gå på scenen foran det store publikum, hvor alle retningslinjer naturligvis er overholdt.

TV-2
Med afsæt i 80’ernes minimalistiske nyrock har TV-2 gennem de sidste 40 år udviklet sig til et af Danmarks største bands. Repertoiret af tidløse klassikere taler til alle generationer og peger på musikken som et mødested for de store følelser, festen og fællesskabet.

Med forsanger Steffen Brandt i front har bandet spillet på en perlerække af landets største festivaler og koncertscener, ligesom mange af bandets album er solgt i sekscifrede eksemplarer.

Klassikere som ‘Bag Duggede Ruder’, ’Alt Hvad Hun Ville Var At Danse’ og ‘De Første Kærester På Månen’ er blot et lille udpluk af de mange klassikere, som TV-2 har leveret, siden bandets oprindelse i 1980.

Med en lun tone leverer TV-2 musikalske kommentarer til samtiden, kærligheden og hverdagen – altid med en dobbeltbundet (selv)ironi og en veludviklet diabolsk evne til at sætte sig ud over tidens trends.

Velkommen til Danmarks lykkeligste orkester: TV-2!

Hjalmer
Hjalmer er i sandhed vokset op i et hjem med klaver, og sikkert også et dusin andre instrumenter, men som kunstner står han på egne ben foran sit publikum.

Siden debuten i 2017 er det gået hurtigt for den ambitiøse og arbejdsomme herre, og således har Hjalmer sunget sig ind i vores hjerter med både talent og karisma. I et univers af flygtige forelskelser og coming-of-age rummer Hjalmers sange et væld af melodiøse historier.

Når Hjalmer træder ind på scenen, er den unge sangskriver i sit rette element. Således bliver han i anmelderland rost for sit nærvær og sit solide publikumstække – hvilket blandt andet har ført til en nominering i kategorien ’Årets Nye Danske Livenavn’ til Danish Music Awards, prisen for ’Årets Nye Navn’ til Zulu Awards og ’Årets Solist’ til Gaffa-Prisen.

Med sit store hjerte, sin forfriskende umiddelbarhed og sin klokkeklare passion for musikken, positionerer Hjalmer sig som én af de mest fremtrædende unge navne i Danmark.

Glæd dig til at opleve ham ved denne udendørs sommerkoncert med TV-2 på Musikkens Plads.

Vi henviser venligst til de gældende retningslinjer for udendørsarrangementer, som naturligvis overholdes.

Information til billethavere
Grundet COVID-19 situationen ændres lokationen for koncerten fra Kildeparken til Musikkens Plads. Alle billethavere er blevet kontaktet direkte på mail med information herom.

Vi beklager eventuelle gener, som flytningen måtte medføre. Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, kan du læse mere om ændringer i forbindelse med COVID-19 her

Tusind tak for det og på gensyn.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.