Svaneborg Kardyb & Visen

Der er garanti for en enestående jazzoplevelse, når duoen Svaneborg Kardyb og Ari Jaye Alexander i selskab med Cecil Alexander på skift vil indtage Musikkens Plads til en storslået dobbeltkoncert.

Svaneborg Visen 875X720
Se spilletider
DKK 75
Køb billet

Svaneborg Kardyb er det nyeste skud på stammen inden for jazzgenren, og på kort tid har duoen opnået massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter. I foråret 2019 udgav Svaneborg Kardyb debutalbummet ’Knob’, og duoen gjorde sig for alvor bemærket ved Danish Music Awards Jazz samme år, hvor Svaneborg Kardyb både modtog prisen for ’Årets Nye Talent’ og ’Årets Danske Jazzkomponist’ for gruppens ”meditative grooves, naturlige tilgang til melodi og den udsøgte interaktion imellem dem”.

I efteråret 2020 udgav Svaneborg Kardyb opfølgeren ’Haven’. Albummet er en hyldest til naturen, og duoen har forsøgt at indfange stemninger fra naturen ved blandt andet at bruge bedsteforældrenes sønderjyske og nordjyske stemmer, ligesom de har brugt lyden af et drømmende vindspil i en kolonihave.

Nu besøger den populære duo Musikkens Plads, og samme eftermiddag kan publikum glæde sig til at opleve den dansk-amerikanske singer-songwriter Ari Jaye Alexander og jazzguitaristen Cecil Alexander, som sammen har lavet gruppen ’Visen’.

Samarbejdet mellem Ari Jaye Alexander og Cecil Alexander opstod i løbet af de to talenters afsluttende år på Berklee College of Music. Både Ari Jaye Alexander og Cecil Alexander er opvokset i musikalske familier, hvilket har ført til en dyb forståelse for hinanden og ikke mindst en kaskade af et sangkatalog.

Duoens nye plade ’To Be Alone’ er et nik til surf-rock og sene nætter på brostensbelagte gader i midnatssolen, som forventes at blive udgivet i september 2021.

Få den fulde oplevelse
Er du klar til en hel dag i jazzmusikkens tegn? Kl. 19.30 starter nemlig dagens anden jazzarrangement, som byder på facetternes dronning Cæcilie Norby og verdensberømte jazzbassist Chris Minh Doky som på skift går på scenen til en fantastisk dobbeltkoncert.

Ønsker du også at opleve den, kan du til en særlig pakkepris få den fulde oplevelse.

Vi henviser venligst til de gældende retningslinjer for udendørsarrangementer, som naturligvis overholdes.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.