Musikkens Beat - Summer edition

Musikkens Beat – Summer edition 2021 bliver en festlig aften på Musikkens Plads, hvor vi gerne vil byde velkommen til Aalborgs unge og studerende, som måske netop er flyttet til byen. Her bliver der rig mulighed for at møde en masse nye at kende, og give et ordentligt spark til fællesskabet ovenpå et år fyldt med social distance.

MH Beatsummeredition 1080X1920
Se spilletider
DKK 50 - 150
Køb billet

Så er Musikkens Beat tilbage i en helt særlig summeredition. Denne dag vil vi slå et slag for byens mange unge og studerende samt den upcoming musikalske scene.

Program
15.00: Musikkens Plads åbner
17.00 – 19.00: Fællesspisning – Sliders ad libitum
Restaurant Fauna serverer lækre sliders med okse, trukket gris eller veggie.

Musik under spisning fra lokale bands:
Måneland
Enilora
Én Mand Stærk

Musik efter spisning:
20.00: Statisk
21.30: Elba

Om Måneland
Måneland er et dansksproget pop-/rockprojekt med rødder i 3 unge mænds vej fra provinsen til byen, hvor store drømme skal forenes med sund jysk fornuft. Sangene tager udgangspunkt i det danske sprog, og er personlige beretninger, der søger at vække genklang hos sine lyttere medtemaer om kærlighed - både den lykkelige og den ulykkelige, og om at forlade sin hjemby for skabe sin egen vej i livet.

Om Enilora
Bag kunstnernavnet Enilora står Karoline Stensen, en 23-årig sanger og sangskriver fra Norge, med bopæl i Aalborg. Lyduniverset består af levende melankolsk pop, en følsom vokal og tekster der reflekterer personlige oplevelser. Gennem hendes frie og ærlige udtryk, ønsker Enilora at skabe et spejl, vi som både individer og samfund kan reflektere os i. Glæd dig til at opleve live magi med Enilora!

Om Én Mand Stærk
Én Mand Stærk vandt i 2019 prisen ”Årets Nordjyske Band” ved den traditionsrige konkurrence Band Battle på spillestedet Skråen her i Aalborg. Gruppen spiller stemningsfulde numre med fokus på lyrikken, og er i sit univers inspireret af alt lige fra gamle film og dagens avis til usandsynlige sammentræf og møder mellem mennesker. I dagens anledning vil Én Mand Stærk kunne opleves i et intimt format bestående af forsanger Asbjørn Løvendahl og Oskar Rank på trommer.

Om Statisk
En dynamisk duo fra Odense bestående af Mathias Ranch Skov og August Kulmann Halle. En duo, der med deres første EP markerer starten på en rejse, hvor lyrik og produktion står i stærk synergi, og hvor ungdommens rus flyder ud af hver en strofe, og hver en node. Karrierekanonen, P3’s Uundgåelige og en A-rotation på P3 med seneste single Sprængstof, har allerede markeret en brilliant start for Statisk.

Om Elba
Med sine energiske og catchy synthpop toner giver Elba dig lyden af stærk skandinavisk pop når det er allerbedst. Musikken og teksterne er følelsesladede, eksperimenterende og kan sætte ild til dansegulvet, lige så vel som de kan ramme lige ind i hjertekulen. Bag akronymet Elba finder du Ellem Bathum, som allerede er blevet sammenlignet med stjerner som Aurora, MØ og Robyn grundet sit store sangtalent, såvel som hands-on produktion bag al sin musik.

Tag dine kammerater under armen, så sørger vi for en stemningsfuld aften med musik, god mad og hygge ved Limfjorden.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.