L’Arpeggiata

L’Arpeggiata er et specialensemble, skabt og ledet af den alsidige og ukonventionelle østrigske musiker, Christina Pluhar (nu bosiddende i Paris), der spiller adskillige instrumenter, såsom lut, theorbe, barokharpe mm. Ensemblet har specialiseret sig i 1700-tallets italienske og spanske musik.

MH 1080X1920 (9)
Se spilletider
DKK 225
Afholdt

De tager udgangspunkt i barokkens improvisationsteknikker og videreudvikler dem med inspiration fra folkemusik og jazz. Ensemblets medlemmer kommer fra mange lande og hører til de bedste solister i Europa på deres respektive instrumenter. De arbejder sammen med nogle af de mest prominente sangere og vokalgrupper, såsom kontratenorerne Philippe Jarousski og Jakub Józef Orlinski, sopranen Nuria Rial (som gæstede Aalborg Kammermusikforening i 2019), og Kings Singers. De har en imponerende række prisbelønnede CD-udgivelser bag sig, og de optræder på de vigtigste festivaler i Europa, men har også gæstet USA, Hong Kong og Australien.

Aftenens program er typisk for ensemblet: det er bygget op omkring den ekstatiske syditalienske dans La Tarantella, som ansås for at have helbredende virkninger, især i forhold til bid af den giftige edderkop, tarantula. Gennem musik, dans og sang belyses de mangesidige aspekter af mytologien omkring denne magiske dans af L’Arpeggiatas fremragende musikere, den verdenskendte danser og folkesanger, kontratenoren Vincenzo Capezzuto og danseren Anna Dego.

Program
La Tarantella

Musikkens Kammerklub
Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub. Meld dig ind i Musikkens Kammerklub, og få adgang til syv koncerter med 40% rabat. Det er dog ikke nødvendigt at være medlem for at købe billet til koncerten med L’Arpeggiata. Læs mere her. 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.