Sebastian Klein - solo

Få en oplevelse for hele familien, når Sebastian Klein, som børnene bl.a. kender fra Ramasjang, gæster Musikkens Hus med sit soloshow.
mh_sebastianklein_1920x870px.png
15. marts 2020 kl. 14:00
Dkk. 150,- inkl. billetgebyr Nummererede siddepladser

Flyttet grundet coronavirus

Som følge af situationen med COVID-19 aflyser eller flytter vi alle arrangementer i Musikkens Hus til og med (foreløbigt) 27. marts.

Sebastian Klein - Solo er flyttet til 19. september, og alle billethavere har fået direkte besked på mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikkens Hus på info@musikkenshus.dk. Vi løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som vi overhovedet kan.

Tak for din forståelse.

Om showet

Sebastians soloshow er noget af det tætteste, man kommer på et decideret standup comedy-show for børn. Med hjælp fra levende dyr, gøgl, dans og håbløse tryllenumre får Sebastian tryllebundet publikum. Der er garanti for fabelagtig underholdning hele showet igennem, og både børn og voksne må finde sig i at vride sig af grin undervejs.

Om Sebastian Klein

Sebastian er en af Danmarks førende naturformidlere for børn. Han har i mere end 20 år lavet programmer for børn til DR. Sebastian er desuden forfatter til over 30 børnebøger primært om dyr – senest også letlæsningsbøger. 

På scenen er Sebastian også en fremragende formidler, både når han underholder børn med gøgl og musik, og når han holder foredrag for børn og voksne. Sebastian tilbyder forskellige shows og foredrag både med ham alene og med andre kunstnere og musikere.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.