Sankt Hans 2020

Den magiske midsommerstemning fylder Musikkens Hus, når vi traditionen tro fejrer Sankt Hans med en rigtig sommerkoncert.
mh_sankthanssoerenhuss_1920x870px.png
23. juni 2020 kl. 19:00
Dkk. 255,- inkl. billetgebyr

Udsat grundet coronavirus

Vi havde glædet os til at fylde Koncertsalen og Musikkens Plads med musik og glade gæster i anledning af Sankt Hans. Desværre må vi af hensyn til COVID-19 vente til næste år med koncerten og den traditionsrige midsommerfest.

Heldigvis har vi dog gode nyheder. Det er lykkedes os at sikre Søren Huss, nordjyske pigekor og Aalborg Symfoniorkester til Sankt Hans-koncerten 2021.

Alle billethavere har fået direkte besked på mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte arrangøren ICO Management & Touring på info.dk@allthingslive.com. De løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som de overhovedet kan.

Tak for din forståelse.

En anderledes Sankt Hans

Selvom vi desværre ikke kan være vært for den Sankt Hans-fejring, vi havde håbet på, så behøver du ikke helt undvære smuk musik d. 23. juni i år.

I samarbejde med TV2 Nord laver vi nemlig en anderledes markering af midsommeren, som du kan nyde hjemme bag skærmen. Vi fortæller snart mere på Facebook og Instagram, så vi anbefaler, at du følger med der.

Om koncerten

Det bliver en lys og lun ode til midsommeren, når vi atter fejrer sommerens mest livsbekræftende og smukke tradition med bevægende musik i Koncertsalen. 

Vi byder velkommen til en sommeraften, hvor Søren Huss, Aalborg Symfoniorkester, Klarup Pigekor og Nordjysk Pigekor på rørende vis vil lede os igennem årstidens elskede klassikere under ledelse af Phillip Faber. 

Om Søren Huss

I 2002 bragede Søren Huss og bandet Saybia ind på de danske hitlister med nyklassikeren “The Second You Sleep”, og markerede sig lynhurtigt som et af tidens største popbands.

I dag har frontfiguren Søren Huss udgivet fire studiealbums under eget navn, senest i 2019, hvor han udgav albummet ’Sort Og Hvid Til Evig Tid’. 

Med sit omfattende og hit-spækkede katalog, har Huss i dag indtaget sin retmæssige plads blandt landets mest eftertragtede artister, når han drager ud på sine Danmarksturnéer, hvor billetterne altid rives væk. 

Om Phillip Faber

Phillip Faber (født 1984) er uddannet komponist og dirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Han blev chefdirigent for DR Pigekoret i 2013 og har lige fra begyndelsen sat sit særlige præg på korets klang og udtryk.  

Phillip modtog i 2017 DR’s Sprogpris og har desuden været tv-aktuel som vært og dirigent i DR K’s ’Danmark synger julen ind’ og ’Den klassiske Musikquiz’, som fagdommer i DR 1’s ’Vidunderbørn’ og senest som vært i DR K’s ’Live fra Højskolesangbogen’.  

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.