Niels Krøjgaard

Er det muligt at læse tanker? Findes der spøgelser? Kan fremtiden forudsiges? Niels Krøjgaard vender tilbage til Musikkens Hus med et helt nyt foredrag.
mh_niels_kroejgaard_2020.jpg
27. februar 2020 kl. 19:00
DKK (1) 334,- (2) 284,- inkl. gebyr. Varighed: Ca. 2x55 minutter NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da Tikko er arrangør.

Har du nogensinde haft en oplevelse du ikke forstod, og kommet til konklusionen: ”Det må være overnaturligt”. Har du overvejet, om du måske blev forført og manipuleret - men uden at kunne gennemskue det?

Hvad er fup - hvad er fakta?

På underholdende vis bliver clairvoyante afsløret og nyreligiøse sekter blotlagt. Overnaturlige fænomener bliver naturlige og forklarlige. Manipulationen bliver afdækket, og aftenen giver bud på, hvad der er fup, hvad der er fakta og hvad der simpelthen aldrig er blevet undersøgt videnskabeligt.

Underholdende og lærerig aften

På denne aften tager psykologisk entertainer og foredragsholder Niels Krøjgaard dig med ind i en verden af naturlige forklaringer og tung videnskab. Du kommer til at høre, hvorfor hjernen kan ”skabe” en tro. Du får afslørende og underholdende historier om, hvor lette vi er at manipulere, og du får viden, så du i fremtiden kan undgå at blive trosmæssigt manipuleret. Og så kan vi nok ikke undgå, at Niels med et glimt i øjet inddrager jer gæster til at understrege sine pointer :-)

“Jeg kan læse tanker, få andre til at gøre noget jeg har tænkt. Igangsætte overnaturlige hændelser ved tankens kraft – udført lige foran øjnene af dig. Alt på en yderst overbevisende måde – så overbevisende at du tror! Men jeg er  ikke er clairvoyant – men tryllekunstner. Jeg har ingen overnaturlige evner – blot kendskab til manipulation.”

citat Niels Krøjgaard

Om Niels Krøjgaard 

Niels Krøjgaard er både en af landets absolut førende psykologiske entertainere og samtidig også en yderst efterspurgt foredragsholder af fagprofessionelle. Med mange års erfaring inden for nonverbal kommunikation har Niels Krøjgaard undervist på Politiskolen, løst opgaver for PET og været med til at uddanne specialstyrker hos Rigspolitiet. Nogle af landets dygtigste efterforskere bruger endda Niels’ viden i forbindelse med afhøring af kriminelle. 

Det siger gæster, der har oplevet Niels’ foredrag:

"Niels Krøjgaard er den vildeste oplevelse… Jeg græd af grin, da han læste mine tanker ... dem allesammen!" - Pernille Grøndahl Hoppe, Homefree Film

"Verdensklasse!" - Jesper Askjær, If Forsikring, Chef for If Academy Denmark

"Jeg har aldrig set noget lignende. Så det ligger i toppen af poppen." - Unavngiven gæst

Arrangementet slutter ca. kl. 21.00

Arrangør: Foredraget er arrangeret af TIKKO, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via TIKKOs eget billetsystem, og det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement. 

Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.