Foredraget er blevet delt op
Tikko, som er arrangør på foredraget med Jørgen Skouboe, har valgt at dele arrangementet op, så der bliver afholdt to separate foredrag. Dette muliggør, at vi kan opdele salen, så vi overholder de gældende Corona-retningslinjer.
Alle billethavere har modtaget en mail fra Tikko med nærmere information.
Om foredraget
Vi kender Jørgen Skouboe Møller fra blandt andet udsendelserne Nak & Æd, hvor han og hans tro følgesvend Nikolaj Kirk afprøver deres spejderfærdigheder og kogekunst og samtidig får stillet deres eventyrlyst. Du har nu en sjælden mulighed for, at træffe Jørgen og komme bag om scenerne vi kender fra TV.
Smager en husmår godt?
Kom og oplev den helt særlig stemning i selskab med Jørgen til et unikt og troværdigt foredrag. Det bliver en sjov og oplysende aften, hvor alle kan være med, og hvor Jørgen blandt andet løfter sløret for:
- Arbejdet med programmet Nak & Æd
- Hvorfor programmet hedder Nak & Æd?
- Hvad en husmår smager af
- Hvordan du som helt almindelig dansker kan få mere ud af naturen
- Nogle af de selvlærte spejdertricks Jørgen har i ærmet
- Jørgens holdning til jagt
- Vores nordiske brødres jagtkultur
- + selvfølgelig en helt masse jagt- og røverhistorier fra Jørgens mange jagtture
Om Jørgen
Jørgen er blevet offentligt kendt gennem programmerne: DR-Derude, Frilandshaven, Nak & Æd og Mens vi venter på at dø. Alle med samme omdrejningspunkt: Naturen - og hvordan vi kan nyde godt af dens mange muligheder.
Det bliver en hyggelig aften med både masser af inspiration, grin og spændende historier.
Arrangør: Foredraget er arrangeret af TIKKO, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via TIKKOs eget billetsystem, og det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement.
Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770