Om Musikkens Fællessang
Musikkens Hus arrangerer hen over efteråret 2020 tre hyggelige eftermiddage med fællessang, hvor forskellige lokale kor inviteres til at synge for. De indbudte kor vælger sangene, og I kan derfor glæde jer til at høre korenes favoritsange.
Denne søndag er det Vox Cantus, som slår tonen an i vores smukke Koncertsal.
Begrænset kapacitet
Musikkens Fællessang afholdes naturligvis i overensstemmelse med myndighedernes aktuelle retningslinjer.
Der vil derfor blive indført gratis billetter til arrangementet, som du kan bestille via køb-knappen her på siden.
Om koret
Vox Cantus består af 8 dygtige og rutinerede korsangere med stor sangglæde. Alle sangere synger i større kor, men i dette lille ensemble får vi mulighed for at dyrke andre sider af korsang og korklang. Her får vi lov til at dykke endnu længere ned i arbejdet med detaljerne, ligesom kontakten og nærværet til publikum intensiveres. Vores repertoire tager udgangspunkt i den klassiske korsang men spænder vidt fra renæssancemusik til viser og jazz. Vi glæder os til at synge med og for jer.