Musikkens Fællessang

Musikkens Fællessang er blevet en elsket og besøgt koncertrække. Arrangementerne afholdes på udvalgte søndage og er altid gratis, men dog med begrænset kapacitet. Vi glæder os til at se dig til en hyggelig eftermiddag i godt selskab.
mh_faellessang1_1920x870px.png (1)
06. september 2020 kl. 15:00
Fri entré Begrænset kapacitet Varighed: Ca. 1x50 minutter

Om Musikkens Fællessang

Musikkens Hus arrangerer hen over efteråret 2020 tre hyggelige eftermiddage med fællessang, hvor forskellige lokale kor inviteres til at synge for. De indbudte kor vælger sangene, og I kan derfor glæde jer til at høre korenes favoritsange. 

Denne søndag er det Aalborg Koncertkor, som slår tonen an i vores smukke Koncertsal.

Begrænset kapacitet

Musikkens Fællessang afholdes naturligvis i overensstemmelse med myndighedernes aktuelle retningslinjer.

Der vil derfor være optælling i døren, når Musikkens Hus åbner kl. 14.00. Vi anbefaler, at du ankommer i god tid, og glæder os til at se dig.

Det vil ikke være muligt at købe kaffe og kage denne søndag, men til gengæld uddeler vi en gratis vand.

Om koret

Aalborg Koncertkor fylder i 2020 65 år og blev stiftet i 1955 som Aalborg Operettekor. I takt med at korets repertoire ændrede sig, skiftede koret navn til Aalborg Koncertkor, og er nu et kor med godt 40 sangglade kvinder og mænd, der mødes hver mandag.

Koret ledes af dirigent Trine Georgsen, og repertoiret består blandt andet af musicals, pop samt danske og nordiske sange.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.