Mikkel og den kolde hvide verden

mikkelbeha.png
05. oktober 2020 kl. 19:00
Dkk. (1) 319,- (2) 279,- inkl. billetgebyr Varighed: Ca. 2x50 minutter NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da Tikko er arrangør.

Foredraget er udsat

Foredraget med Mikkel Beha udsættes. Den nye dato er ikke fastsat endnu.

Arrangøren, TIKKO, har givet alle billethavere direkte besked på mail. Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770.

Vi beklager den skuffelse, som udsættelsen måtte medføre, men vi sætter stor pris på den enorme forståelse, som vi mødes af hos jer gæster.

Tusind tak for det og på gensyn.

Om foredraget

Tag med Mikkel Beha på en spændende, underholdende og ikke mindst tankevækkende rejse ud i den ekstreme og smukke nordiske natur! 

På nye eventyr med sne, polarkulde og dyk i iskoldt vand!

Mikkel Beha har med sine mange foredrag vakt rejseglæde og eventyrlyst hos tusindvis af danskere. Nu kan du helt eksklusivt opleve Mikkel med et foredrag om familiens køligere eventyr mod nord.

Mikkel og den hvide verden

Denne aften tager Mikkel os med ud på en rejse op langs Norges kyst, med kurs mod polarisen og øgruppen Svalbard.

I mange år har familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres nye ekspeditionsskib, Wallenberg, har de nu igen kastet fortøjningerne, og er taget ud på eventyr. De har sat sig for at sejle så langt mod nord de kan. Derop hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårets lavtryk viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader.

Mikkel vil tage os med på en rejse fra København og ud i vores storslåede nordiske natur, men også derop hvor klimaforandringerne ikke bare er ord i tykke rapporter, men barsk og synlig virkelighed, hvor stigende temperaturer får isen til at smelte og vejret bliver mere og mere ekstremt.

“Mikkel var fantastisk. Hans fortællinger var fængende, rørende, sjove og ikke mindst personlige. Jeg er så glad for, at have været en del af denne skønne aften.” - Maj, tidligere gæst til et af Mikkels Tikko-foredrag

Arrangør: Foredraget er arrangeret af TIKKO, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via TIKKOs eget billetsystem, og det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement. 

Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.