Tag trygt i Musikkens Hus
Ved alle arrangementer følger vi myndighedernes aktuelle retningslinjer, og som billethaver vil du modtage en mail med praktisk information, inden du møder op i Musikkens Hus.
Der er nemlig ikke noget, som er vigtigere for os, end at alle vores gæster får en god og tryg oplevelse i huset.
Skulle det ske, at arrangementet i yderste konsekvens må udsættes, ændres eller aflyses, kan du naturligvis få dine billetter refunderet. Læs mere her.
Om arrangementet
’Børn Af Den Tabte Tid’ er titlen på Folkeklubbens kommende album, som vi sammen skal lytte til på denne helt særlige aften. Kristoffer Lind fra programmet 'Studiestræde' på Radio 4 vil interviewe bandet om de enkelte sange og tilblivelsen af albummet, som du får med hjem enten på CD eller vinyl.
Derudover spiller trioen selvfølgelig et par af de nye numre live på scenen.
I 2018 havde Musikkens Hus senest fornøjelsen af Folkeklubben, som også dengang gav publikum et indblik i de filosofiske tanker og særlige historier, der knytter sig til musikken, til teksterne og til at være det måske mest turnerende orkester i landet.
Siden Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall fandt sammen i maj 2011 har trioen nemlig spillet et utal af koncerter rundt i landet – lige fra Mændenes Hjem på Istedgade i København og Kim Larsens stamværtshus i Odense til store festivaler og koncerthuse.
Nu ruller Folkeklubben igen forbi Musikkens Hus i Aalborg, hvor vi glæder os til at byde dig velkommen til albumrelease af ’Børn Af Den Tabte Tid’.
Vært/interviewer: Kristoffer Lind