Den ultimative forbrydelse - drabet

Kurt Kragh og Ove Dahl er Danmarks mest erfarne og respekterede drabsefterforskere og har indgående kendskab til nogle af de mest gruopvækkende drabssager i Danmark. På denne aften deler Kragh og Dahl detaljer om sagerne, som du ikke havde mulighed for at læse i aviserne.
denultimativeforbrydelse_1920x870.jpg (1)
28. september 2020 kl. 21:00
DKK (1) 309,- inkl. gebyr Varighed: Kl. 21:00 - 22:30 NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da Tikko er arrangør.

Foredraget er blevet delt op

Tikko, som er arrangør på foredraget med Kurt Kragh og Ove Dahl, har valgt at dele arrangementet op, så der bliver afholdt to separate foredrag. Dette muliggør, at vi kan opdele salen, så vi overholder de gældende Corona-retningslinjer.

Alle billethavere har modtaget en mail fra Tikko med nærmere information. 

Om foredraget: De syv motiver

De to garvede drabsefterforskere fortæller om de syv motiver, der typisk ligger bag et drab - jalousi, begær, profit, magt, udstødelse, hævn eller fanatisme. De kommer i foredraget ind på konkrete og store landskendte sager som Amagermanden, Stewardesse-drabet og Sonay-drabet, der i tidens løb trak store overskrifter, og giver et helt unikt indblik i politiets efterforskningsmetoder. Foredraget gør dig også klogere på, hvorfor nogle mennesker vælger at begå den ultimative og frygtelige forbrydelse - at slå et andet menneske ihjel.

Kurt Kragh og Ove Dahl har været med til at opklare nogle af de mest opsigtsvækkende mord i Danmark og har siddet ansigt til ansigt med både mænd og kvinder, der har taget livet af andre mennesker.

Drabscheferne

Kurt Kragh har været i politiet i 37 år, heraf 27 år som kriminalkommisær og souschef i Rejseholdet. Her var Kurt primært efterforskningsleder af en række af de tungeste drabssager både i Danmark og uden for landets grænser.

Ove Dahl har været ansat 40 år i politikorpset, heraf de sidste otte år som drabschef ved Københavns Politi, hvor han også har været souschef og røverichef.

Både Kurt Kragh og Ove Dahl er kendte ansigter på TV og er forfattere til flere bøger om efterforskningsarbejde og de konkrete sager, de gennem tiden har arbejdet på.

Håber vi ses til en særdeles spændende aften i selskab med to af landets skarpeste drabsefterforskere.

Arrangør: Foredraget er arrangeret af TIKKO, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via TIKKOs eget billetsystem. Det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement. / Gavekort udstedt af Musikkens Hus kan kun anvendes til Musikkens Hus’ egne arrangementer.

Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.