Da Landes’ debutalbum ramte gaden i 2005, blev hun sammenlignet med Cat Power, Liz Phair og Joanna Newsom. Nu gæster hun Musikkens Hus i Aalborg med stilsikkert album og legendarisk producer i ryggen.
Hendes stil er sikker og differentierer sig fra kollegaerne og Nashville-lyden bobler som et underliggende lag i musikken på de første fire album, den amerikanske sangerinde har sendt på gaden.
Nu er hendes femte album ude og contry-stemplet, der tilfaldt hende sammen med debutalbummet, er bragt frem i lyset og manifiseret på, hvad hun selv kalder hendes ”Nashville record”.
“Meet me At The River” hedder Landes seneste album, som hun har samarbejdet med contry musikkens Hall of Fame-medlem Fred Foster om.
Mødet mellem den dengang 86-årige producer bag ”Oh, Pretty Woman” Roy Orbinson, Dolly Parton og Kris Kristofferson og Landes slog gnister, og efter et fire timer langt besøg i hans Nashville-hjem, opstod sød musik – bogstaveligt talt.
Sangerinden, der oprindeligt er fra Louisville, har dyrket sin musikalske karriere i New York, hvor hun blandt andet har arbejdet sammen med Sufjan Stevens, Justin Townes Earle, og Norah Jones. Ønsket om at producere et Nashville-album og samarbejdet med Fred Foster har ført hende til contryens hjemby, Nashville, og gjort hende til en integreret del af musikmiljøet.