Claus Meyer

I mere end 30 år har Claus Meyer gennem et utrætteligt iværksætteri præget den danske madkultur og sat det nordiske køkken på det internationale gastronomiske landkort. Glæd dig til at høre Claus Meyer dele ud af sine erfaringer med at forfølge sin passion og glæden ved at se andre mennesker komme på sporet af noget, som de brænder for.
mh_1920x870px.png (4)
11. maj 2020 kl. 19:00
Dkk. (1) 399,- (2) 324,- inkl. billetgebyr Varighed: Ca. 2x50 minutter NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da Tikko er arrangør.

Aflyst grundet coronavirus

Som følge af situationen med COVID-19 aflyser eller flytter vi en række arrangementer i Musikkens Hus. Foredraget med Claus Meyer er desværre aflyst, og arrangøren TIKKO vil give alle billethavere direkte besked på mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikkens Hus på info@musikkenshus.dk. Vi løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som vi overhovedet kan.

Tak for din forståelse.

 

Om foredraget: Fra kulinarisk mørke til gastronomiske utopier

Det lå ikke i kortene, at Claus Meyer skulle få så stor betydning for dansk madkultur. Som 18-årig forlod Meyer, hvad han selv kalder et ‘kulinarisk mørke’ på Lolland og rejste til Frankrig. Tilfældighederne ville, at Claus endte hos et konditorægtepar i Gascogne, der åbnede den unge lolliks øjne for mulighederne i maden. Claus Meyer fik i Frankrig et kald - han skulle hjem til Danmark og udvikle den danske madkultur.

Erfaringer fra 30 års iværksætteri med fokus på velsmag, ansvarlighed og sundhed

Claus Meyer formulerer ikke langsigtede planer for sit liv, og omfanget af virksomheden har aldrig været et mål i sig selv. Meyer er drevet af glæden ved at realisere de uforløste potentialer - om det er i det Nordiske Køkken, i Vridsløselille Statsfængsel, slumkvartererne i La Paz i Bolivia eller glemte bydele i Brooklyn, New York. Han ser muligheder i andre mennesker, de ikke selv ser. Og så elsker han processen med at samle folk, et hold, om opgaven.

Meyers Verden

Claus Meyer er grundlægger af Meyers, partner i Noma og ophavsmand til restaurant GUSTU i Bolivias hovedstad La Paz. Han er medejer af Michelin-restauranterne Agern og ASKA samt Great Nordic Food Hall på Manhattan. Claus Meyer har været vært på mere end 300 madprogrammer på DR1. Han har 30 koge- og bagebøger på samvittigheden, er Adj. Professor og er en af blot fire æresalumner fra Copenhagen Business School. Og så er han ridder af Dannebrog. Meyer stiftede i 2010 fonden Melting Pot, der har som mål - med velsmag som våben - at forbedre livet og fremtidsmulighederne for udsatte mennesker.

Glæd dig til en inspirerende aften, når Claus Meyer deler ud af sin enorme og smittende passion for gastronomi og for formålsorienteret virksomhed. Meyer giver også konkrete ideer til, hvordan du med en minimal investering af tid og kroner får et vidunderligt madliv, der desuden fremmer din og planetens sundhed. Foredraget slutter af med en Q&A, hvor du har mulighed for at stille dit spørgsmål til Claus Meyer.

Arrangør: Foredraget er arrangeret af TIKKO, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via TIKKOs eget billetsystem. Det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement. / Gavekort udstedt af Musikkens Hus kan kun anvendes til Musikkens Hus’ egne arrangementer.

Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770

 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.