Barbara Moleko

Hun har leveret en perlerække af pophits, spillet for udsolgte sale landet over og medvirket i TV2 seerhittet ’Toppen af Poppen’. Nu gæster sangerinden med det vindende smil og den dragende stemme Musikkens Hus. Glæd dig til at opleve Barbara Moleko i et akustisk setup.
barbaramoleko_1920x870.jpg
06. november 2020 kl. 20:00
Dkk. 275,- inkl. billetgebyr Varighed: Ca. 1x80 minutter Vi har reserveret et tomt sæde mellem alle gæster, men det er selvfølgelig tilladt at rykke sammen med de personer, som man følges med til koncerten

KONCERTEN FLYTTES TIL KONCERTSALEN

Alle vores gæster skal føle sig trygge, når de tager til koncert i Musikkens Hus, og ved alle arrangementer følger vi naturligvis myndighedernes aktuelle retningslinjer - herunder afstandskravene.

For at kunne sidde med ekstra god afstand. har vi valgt at rykke koncerten med Barbara Moleko fra Intimsalen til Koncertsalen. 

Alle billethavere har fået direkte besked på mail omkring denne ændring.

Vi beklager de gener, som ændringen måtte medføre, men det vigtigste er naturligvis, at vi lytter til myndighederne og passer godt på hinanden.

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, er du altid velkommen til at kontakte vores Billetkontor på info@musikkenshus.dk eller tlf. 60 20 3000.

Du kan også læse mere om ændringer i forbindelse med corona/COVID-19 her.

Om koncerten

Barbara Moleko spillede få jobs i sommeren 2019, men har ellers holdt en pause fra det hektiske liv på landevejen. Nu er hun igen klar til at drage rundt i landet, når hun i efteråret 2020 tager på en akustisk tour. Det sker i kølvandet på hendes tredje albumudgivelse, og ifølge Barbara selv er det noget, hun glæder sig til at dele med alle sine fans: 

“2020 er året, hvor jeg vender tilbage til musikken - og den kærlighed til musikken, der var grobund for starten på min karriere. Det føles enormt fedt endelig at have gjort mit album færdigt og kunne præsentere det for mine fans. Jeg glæder mig til at tage på akustisk tour, hvor sangene kan præsenteres på en mere nærværende og intim måde. For Lykken Er = at spille live!”

Barbara Moleko har det meste af karrieren boet på Nørrebro i København, men med en opvækst i Mozambique og Vanløse har hendes liv været et sansebombardement af billeder - fra sydens støv til nordens stenbro, fra afrikansk jazz og amerikansk soul til danske viser - hvilket alt sammen kommer til udtryk i hendes lydunivers. 

Hendes sange bærer præg af personlige erfaringer og relaterebare tematikker, som vi alle kan nikke genkendende til. Hun formår at skrive sange med en let tilgængelighed og en umiddelbar simpelhed, som dog alligevel rammer noget dybere. Og så besidder Barbara Moleko ikke mindst en smuk og genkendelig stemme, som kan vælte de fleste bagover. 

Information til nordjyske billethavere

Myndighederne har til og med 3. december lavet kommunale nedlukninger i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Vesthimmerland og Læsø.

Bor du i én af disse kommuner, og har du billetter til dette arrangement, tilbyder vi derfor at refundere dine billetter. Klik her for at læse mere.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.