Annika Aakjær

Glæd dig til at opleve den humoristiske Aalborgpige med den store stemme, når Annika Aakjær vender tilbage til Musikkens Hus med helt nye sange og historier.
mh_annikaaakjaer_1920x870px.png
14. marts 2020 kl. 20:00
Dkk. 235,- inkl. billetgebyr Varighed: Ca. 1x75 minutter + support Kajsa Vala

Flyttet grundet coronavirus

Som følge af situationen med COVID-19 aflyser eller flytter vi alle arrangementer i Musikkens Hus til og med (foreløbigt) 27. marts.

Koncerten med Annika Aakjær er flyttet til 26. september, og alle billethavere har fået direkte besked på mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikkens Hus på info@musikkenshus.dk. Vi løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som vi overhovedet kan.

Tak for din forståelse.

Om koncerten

Annika Aakjær gjorde sig positivt bemærket i ’Toppen af Poppen 2018’, men hun har altid haft en særegen evne til at bevæge publikum med sin stemme og sine tekster, og ikke mindst at få folk til at grine af de vittige betragtninger fra sit liv.

Det oplevede danskerne for nyligt ved det årlige Zulu Comedy Galla, hvor Annika, med en anekdote og medfølgende sang om at have menstruation, tog alle med storm. For første gang nogensinde fik en optrædende stående applaus ved et Zulu Comedy Galla, og på TV 2 Zulus Facebook-side er klippet indtil videre blevet set over 3,4 millioner gange.

Når den værste vinter er forbi, fylder Annika Aakjær turbussen med instrumenter, benzin og gode mennesker, tager nye sange og historier under armen og besøger Musikkens Hus igen. Efter en mere indadvendt efterårsturné, er hun frisk på at gå ud i foråret med lidt større armbevægelser og præsentere en masse nye sange og dem af de gamle, hun selv bedst kan lide. 

Så det bliver uden tvivl en forrygende koncert, når den rødhårede og humoristiske eksil-aalborgenser endnu en gang vender hjem til det nordjyske. 

Support

Fra kl. 20.00 varmer det fremadstormende talent Kajsa Vala op til koncerten med Annika Aakjær.

Dansk- islandske Kajsa Vala er en vidunderlig blanding af americana, rock, folk og country, men også med en snert af nordisk melankoli over sig - referencerne tæller alt fra Sheryl Crow til Lucinda Williams, Emmylou Harris og Patty Griffin.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.