Malerisk musik, farverige klange og skønne melodier præsenteres med den international anerkendte danske dirigent Thomas Søndergård, der tager os med på en rejse rundt i franske mesterværker. Rejsen begynder med friskhed og glæde i Boulangers D’un matin de printemps og fortsætter i hjertegribende og intense violinværker af Chausson og Ravel med 1. koncertmester fra London Symphony Orchestra, Roman Simovic, som solist. På gader og stræder, Nattens dufte og Morgen på en festdag er de tre scener, der danner baggrund for Debussys beskrivende stemningsindtryk fra Iberia, og som fører rejsen videre mod de fineste klanglige nuancer, der changerer i Ravels Ma mère l’oye, skrevet over gamle eventyr bl.a. Tommeliden, Tornerose og Skønheden og udyret.
Dirigent: Thomas Søndergård
Solist: Roman Simovic, violin
Program
Boulanger: D’un matin de printemps
Chausson: Poème for violin og orkester
Ravel: Tzigane – koncertrapsodi for violin og orkester
Debussy: Iberia
Ravel: Ma mère l’oye (Min gåsemor)