Sankt Hans på Musikkens Plads

Kom til gratis koncert med Sko/Torp på Musikkens Plads, når vi inviterer byen til stor Sankt Hans-fest med båltaler, fællessang og bål på fjorden.
sankthanspåpladsen.jpg
23. juni 2019 kl. 19:00
Fri entré

Traditionen tro fejrer vi Sankt Hans på Musikkens Plads, og du er som altid inviteret. Vi tænder bål på fjorden, hører årets båltale med Geo og nynner med på fantastisk livemusik. I år spiller Sko/Torp på pladsen, ligesom Klarup Pigekor og Nordjysk Pigekor synger for til fællessang.

Der er fri adgang for alle på Musikkens Plads, og de første 500 personer får gratis snobrød. Så tag familien og vennerne med til en hyggelig aften i smukke Aalborg – vi tør næsten godt love, at det bliver byens bedste Sankt Hans.

Sko/Torp

Sko/Torp kan i 2019 fejre 30-års jubilæum. Den danske poprock-duo elsker stadig at spille sammen og markerer derfor milepælen med endnu en turné i det ganske land.

Sankthansaften triller tourbussen mod Musikkens Plads, hvor Søren Sko og Palle Torp vil forkæle os med både ny musik og gamle kendinge.

Program

Kl. 19.00-19.45: Sko/Torp spiller
Kl. 20.25: Bålet tændes 
Kl. 20.40: Geo holder årets båltale
Kl. 20.50: Fællessang: Sammen synger vi Midsommervisen. Klarup Pigekor og Nordjyske Pigekor synger for akkompagneret af messingspillere fra Aalborg Symfoniorkester
Kl. 21.00-21.45: Sko/Torp spiller

OBS: Tiderne er vejledende. Kom derfor i god tid. 

Ida Corr & Aalborg Symfoniorkester

Den magiske midsommerstemning kan også opleves i Koncertsalen, hvor Ida Corr, Aalborg Symfoniorkester, Klarup Pigekor og Nordjysk Pigekor på rørende vis vil lede os igennem årstidens elskede klassikere under ledelse af Phillip Faber. 

Læs mere her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.