Gratis rundvisninger
Kl. 09.00-10.00 (to rundvisninger)
Kl. 10.30-11.30 (to rundvisninger)
Kl. 14.30-15.30 (to rundvisninger)
Kl. 16.00-17.00 (to rundvisninger)
Mød op i husets Indgangsfoyer, hvor vores dygtige rundvisere står klar til at byde velkommen (kræver ikke tilmelding). Rundvisningerne er gratis, og I kan glæde jer til at komme rundt til de mest interessante dele af Musikkens Hus.
En engageret rundviser viser huset frem og fortæller samtidig i lette overskrifter om Musikkens Hus’ historie, arkitektur og livet bag kulissen. Du vil få en masse sjov viden: Vidste du f.eks., at de mange amøber, der pryder væggene i Koncertsalen, er limet på ved håndkraft? Eller at der faktisk findes over 800 døre rundt omkring i Musikkens Hus?
OBS: Dette er en travl dag. Der kan derfor være dele af huset, som ikke indgår i rundvisningerne.
Musik & kage (fri entré)
Kl. 15.00-17.00: Loungemusik med den lokale sangerinde Line Gade.
Kl. 16.00: Fødselsdagssang og gratis fødselsdagskage + kaffe/saftevand. Vores administrerende direktør, Lasse Rich Henningsen, holder en fødselsdagstale og udtrækker vinderen af vores store årskort-konkurrence.
Vind et årskort til Musikkens Hus
I anledning af vores fødselsdag udlodder vi vores største præmie til dato. Du kan nemlig lige nu deltage i konkurrencen om et 2019 ÅRSKORT til Musikkens Hus. Årskortet giver adgang for to personer til hele fem arrangementer om måneden resten af 2019.
Deltag lige HER.
Bemærk venligst: Årskortet gælder alle Musikkens Hus’ egne arrangementer, koncerter med Aalborg Symfoniorkester samt foredrag arrangeret af Tikko. Der tages forbehold for udsolgte arrangementer, og billetterne må ikke videresælges.