En aften med Kim Larsen

'En aften med Kim Larsen', sådan hed den folkekære spillemands allerførste solo-koncert i 1968, og i den ånd er dette unikke foredrag blevet til.
kimlarsen_foredrag.jpg
01. oktober 2019 kl. 19:00
Dkk. 200,- inkl. billetgebyr

Vi skal møde Jens Andersen, forfatter til den prisbelønnede biografi 'Kim Larsen – mine unge år', og pianist og visesanger Kristian la Cour, der er lærer på Askov Højskole. Sammen vil de to tage publikum med ind i Larsens univers gennem en kombination af foredrag og fællessang.

Jens Andersens bog om Kim Larsens unge år er fortællingen fra spillemandens egen mund, sådan som den blev fortalt hjemme ved køkkenbordet i Odense i foråret 2018. Her arbejdede Andersen og Larsen sammen på en erindringsbog, der skulle have omfattet hele Kim Larsens liv, som desværre sluttede brat og alt for tidligt 30.september 2018.

Undervejs i foredraget - gennem Jens Andersens ord, Kristian la Cours klaverspil og fællessangen - trækkes der linjer gennem Kim Larsens liv og mange forskellige sange. Vi skal tilbage til barndommens gader i Københavns nordvest-kvarter, med på Askov Højskole, følge lærer Larsens korte karriere i folkeskolen og mærke de kaotiske men kreative slumstormer-år på Christianshavn, hvor Gasolin blev til, og en ung vildmand også var fast besluttet på at gå sine egne veje i kunsten.

Det bliver en både munter og musikalsk aften om mennesker, liv, litteratur, sang og kærlighed, og hvor der med et Kim Larsen-udtryk ”er både til gården og til gaden”.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.