Yamandu Costa

Førstestop på touren i Skandinavien er Musikkens Hus, når verdensstjernen Yamandu Costa gæster Aalborg. I samarbejde med Aalborg Internationale Guitarfestival og Papaya præsenterer Musikkens Hus den brasilianske guitarvirtuos.
mh_yamandu_costa.jpg
18. marts 2018 kl. 19:30
Dkk. 200,- inkl. gebyr NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Yamandu Costa anses af mange som én af Brasiliens største guitarister nogensinde. Ud over at være en fænomenal guitarist er han også komponist, arrangør og en eftertragtet performer, hvis musikalske intimitet og teatralske eksplosivitet tryllebinder publikum, når han går på scenen med sin 7-strengede guitar.

Yamandu Costa lever og ånder for den brasilianske musik, og han tager den traditionelle Choro til helt nye dimensioner. Han forvandler intensiteten og kompleksiteten af kendte stilarter som Samba, Tango, Bossa og Milonga til sin helt egen genre. På trods af den betagende virtuositet er der ikke kun tale om musisk akrobatik men musik med et solidt fundament i latinamerikanske musiktraditioner. Costa voksede op i en meget musikalsk familie i byen Passo Fundo i det sydlige Brasilien. Efter at have lært det grundlæggende af sin far fortsatte Yamandu Costa med at forfine sit spil hos den argentinske guitarmester Lúcio Yanel.

Rygtet om Costas talent spredte sig hurtigt, og i en alder af 17 år optrådte han ved sin første koncert i São Paulo. Koncerten blev produceret af Estúdio Tom Brazil, en institution, der tjener til udbredelse af scenekunst og anden kultur i Brasilien. Det blev en raketlancering for Yamandu Costa, der siden har været én af Brasiliens mest eftertragtede musikere. Han har turneret over hele verden og har samarbejdet med flere symfoniorkestre i Europa og Latinamerika. 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.