Det bliver stemningsfuldt og dramatisk, når Haydns Symfoni nr. 44 – Sørgesymfonien – indleder årets påskekoncert. Med en stjernebesætning af solister fortsætter den dramatiske stemning i Mozarts smukke Requiem, der blev den store komponists sidste musikalske åndedrag. Mozart fik som bestillingsopgave at skrive et requiem til en anonym person, og ironisk nok blev Mozarts helbred dårligere undervejs. Mozarts egen situation fornemmes tydeligt i værket, der intenst beskriver både livet og døden og med storladenhed folder sig ud. Få dage før sin død skrev Mozart fortsat på værket.
Medvirkende
Dirigent: Gottfried von der Goltz
Susanna Andersson, sopran
Andrea Pellegrini, mezzosopran
Peter Lodahl, tenor
Steffen Bruun, bas
Aalborg Symfoniorkesters koncertkor: Coro Misto
Aalborg Symfoniorkester
Program
Haydn: Symfoni nr. 44 – Sørgesymfonien
Mozart: Requiem