Nytårskoncert ”At the Sands” 

Vi byder det nye år velkommen i festligt selskab med DR Big Band, super-crooneren Curtis Stigers og den skønne jazzdiva Sinne Eeg. Så bind butterflyen, stram korsettet og glæd dig til at genopleve ånden fra Frank Sinatras legendariske ”At the Sands” koncerter i Musikkens Hus. Vi skal høre en perlerække af 1950’ernes og 60’ernes allerstørste evergreens – tilsat en håndfuld af de skønne duetter mellem Frank Sinatra og Ella Fitzgerald.
mh-curtisstieger_sinne_eeg_v1.jpg
05. januar 2018 kl. 20:00
Dkk. (1) 365,- (2) 300,- inkl. gebyr NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Curtis Stigers, som er noget af det tætteste, man kommer på Frank Sinatra himself, vil være aftenens solist. Han kan som få indtage en scene og skabe den kontakt med publikum, der gør, at man føler sig taget godt imod! Han får selskab på scenen af den skønne jazzsangerinde Sinne Eeg.

Curtis Stigers

Curtis Stigers har igennem en del år stået frem som en af de mest originale nulevende jazz-sangere. Med sin genkendelige stemme går han nye veje og udvider på den måde grænserne for konventionel jazz.

Det er Stigers' speciale at bringe forskellige genrer sammen, så de danner ny mening og ny lyd i hans fortolkninger. "Jeg vil gerne følge i fodsporene af mine helte. Det er, hvad Ella og Billie Holiday gjorde. Det er hvad Sinatra og Nat Cole gjorde. Det er endda, hvad Miles og Coltrane - og næste alle de store jazz-kunstnere - har gjort. De har taget deres generations populære sange og skabt noget nyt ud fra dem", siger Stigers.

Nogle af hans største hits er hans versioner af ’I Wonder Why’ og ’You're All That Matters To Me’, der har været på top-10 listerne i både England og USA.

Sinne Eeg

Hun er kendt for at være, om muligt, endnu bedre live end på Cd. Hendes koncerter kendetegnes ved stort nærvær, humor og et enormt musikalsk overskud, som bl.a. kommer til udtryk ved, at der i den grad leges og tages chancer på scenen.

Udover at have indtaget den hjemlige scene er Sinne Eeg ved at have godt fat i udlandet, hvor hun bl.a. jævnligt tournerer i lande som USA, Japan, Kina og Skandinavien.

Sinne Eeg fik sit store gennembrud med cd'en "Waiting For Dawn" i 2007, for hvilken hun modtog en Danish Music Award (DMA) for ”Bedste Jazz Vokal Album 2007”. Politikens Boris Rabinowitch gav hende sjældne 6 ud af 6 hjerter i sin anmeldelse af cd'en. Sinne Eeg har siden modtaget adskillige priser, bl.a. Ben Webster Prisen, DR Jazz Prisen og 4 x Danish Music Award. Senest modtog hun i oktober 2016 Dronning Ingrids Hæderslegat

DR Big Bandet

DR Big Bandet har historisk haft international status som få danske ensembler, og den status vil bandet indtage igen – ambitionen er at blive det førende bigband i Europa og hele jazz-Danmarks flagskib.
Bandet har et overlegent musikalsk udtryk, hvad enten bandet er vært for jazzens helt store, internationale navne eller udvikler radikalt nyskabende projekter.  DRBB spiller for et begejstret publikum over hele landet, ligesom en del koncerter udsendes på P8 Jazz. 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.