Musikkens Fællessang

Musikkens Fællessang er blevet en elsket og besøgt koncertrække. Arrangementerne er altid gratis og afholdes på udvalgte søndage i Øvre Foyer. Alle er velkommen til en hyggelig dag i godt selskab.
mh-ovrefoyer_hd-2-kopi.jpg
04. februar 2018 kl. 15:00
Fri entré

Musikkens Hus arrangerer hen over foråret tre hyggelige eftermiddage med fællessang, hvor forskellige lokale kor inviteres til at synge for. De indbudte kor vælger sangene, og I kan derfor glæde jer til at høre korenes favoritsange. 

Nyd den enestående udsigt over Limfjorden fra Øvre Foyer, mens Kammerkoret Al Dente slår tonen an. I pausen er der mulighed for at købe kaffe med kage.

Om koret

Kammerkoret Al Dente er et blandet kor med rutinerede sangere, der gennem de seneste 20 år har været en del af Aalborgs rige, klassiske korliv. Koret synger normalt a capella, og Al Dentes lille størrelse – det består af kun 13 sangere – gør det muligt at frasere kammermusikalsk med spændstighed, intensitet og med et musikalsk udtryk, der formes i nu’et. Dette er netop, hvad korets navn hentyder til: ”al dente” stammer fra gastronomiens verden og betyder ”til tanden”, ”at der skal være bid i”, og det tilstræber koret, at dets koncerter viser. Korets leder er Erik Nød Sørensen, der er lektor ved Hasseris Gymnasium. 

Næste fællessang

Søndag 4. marts med Fladstrandkoret
Søndag 6. maj med De Rytmiske Unoder og Støvringkoret

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.