Mads Mathias Quartet

Med sin karismatiske optræden, levende personlighed og sine kreative, originale sange har sanger/sangskriver Mads Mathias erobret adskillige jazzelskeres hjerter. Så banker dit hjerte også for jazzen, må du ikke misse denne mulighed for at opleve ham i Musikkens Hus.
mh_mads_mathias.jpg
25. maj 2018 kl. 20:00
Dkk. 200,- inkl. gebyr Koncerten er med i Musikkens Jazzklub NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

"Danmarks førende mandlige jazzvokalist, lægger an til internationalt gennembrud." - Michael Bo, Politiken 

”En international verdensstjerne in spe” - Gaffa

Mads Mathias har godt gang i karrieren - også internationalt. For nyligt spillede han i Royal Albert Hall ved det hæderkronede BBC Proms, og snart skal han åbne årets London Jazz Festival ved den store galla-koncert.

Inspireret og påvirket af de store jazzvokalister fra fortid og nutid, som Nat King Cole, Frank Sinatra og Harry Connick Jr., og med en dyb respekt for crooner tradition, er Mathias ikke desto mindre en original musik med en unik og ubesværet charmerende vokal. 

Om musikken

Hans første udgivelse som solist, ”Free Falling”, er et meget ambitiøst projekt med deltagelse af femogtyve håndplukkede musikere i en blanding af big band-, strygere- og kvintet-arrangementer. Ti af sangene er originaler af Mathias, der udover vokal, også spiller saxofon, trompet og klaver, med arrangementer af ham selv og Peter Jensen.

Resultatet blev et kritikerrost album med fortryllende sange, der emmer af tidløs swing-æra klassikere, dygtigt udført i et sømløst sammenhængende hele, med Mathias’ vokal spændende fra legesyg og humoristisk til dybde og sårbarhed

”Free Falling” vandt ham en Danish Music Award Jazz som ”Årets nye navn” samt en nominering til ”Årets vokal udgivelse”.

Om Mads Mathias

Mads Mathias voksede op dels i hans fødeby Silkeborg og dels i Tanzania, i et musikalsk hjem med 34 instrumenter, som han udforskede fra barnsben. Saxofon blev hans hovedinstrument, men i en alder af 17, skadede han sin hånd i en bilulykke og mistede tre fingre. I erkendelse af at han nok ikke ville komme til at spille saxofon igen, begyndte han at synge og skrive sange. Heldigvis gjorde rehabilitering af hans hånd ham i stand til at spille saxofon igen, og han kom ind på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, hvorfra han modtog et diplom i 2007.

Han blev også tildelt en "Honorable Mention Award” ved en af verdens største sangskriver konkurrencer i USA – ”International Songwriting Competition” for sin sang ”Fool for Love". For nylig vandt han Leo Mathisen prisen.

Musikkens Jazzklub

Du kan spare 30% på koncerten med et medlemsskab til Musikkens Jazzklub. 
Læs mere her.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.