Yoga for alle

Som en del af Aalborg Festivals inviterer Musikkens Hus og YogaHuset Aalborg til et spændende yogaarrangement på Musikkens Plads. Vi er flyttet ud i de skønne omgivelser på Musikkens Plads, og inviterer alle til at komme og deltage i en anderledes yogatime, når vi kombinerer yoga med livemusik.
yoga_eventbillede_farvefilter_v2.jpg
20. august 2017 kl. 12:00
Det er gratis at deltage i denne skønne yogatime

Menneskekroppen består af 72 % vand og ca. 12 % luft. Inden for yoga er filosofien, at når du behersker elementerne inden i dig kan du mestre og forme dit liv, som du ønsker!

Vi inviterer derfor til et afslappende weekendflow, hvor vi med både musik og bevægelse tuner ind på vand og luft. Godt hjulpet af livemusik vil vi undersøge hvad de to elementers styrke er, hvordan vi kan bruge og balancere dem.

Forvent ren velvære i krop, sind og sjæl. På pladsen foran Musikkens Hus lige ved den ikoniske Limfjord, vil vi badet i svævende toner, flyde igennem en flowserie af afslappende og udstrækkende yogaøvelser.

OBS: 
Medbring gerne egen yogamåtte.
Der vil være mulighed for at låne yogamåtte (kun et begrænset antal).

Instruktøren 

Maj Ingemann-Molden har undervist i yoga siden 2007. Hun har en solid international erfaring fra sine syv år i Australien og to år i UK. Udover sine ugentlige studioklasser, eneforløb og workshops landet rundt arrangerer Maj også retreats, har optrådt på diverse yogafestivaller (deriblandt CYF) og afholder efteruddannelse for uddannede yogalærere. Maj er desuden YACEP (Yoga Alliance Continued Education Provider), stifter af Sjakra Yoga og én af få danske såkaldte E-RYT (Experienced Registered Yoga Teacher with Yoga Alliance).

Musikken

Den 41-årige vokalist, komponist, musikproducer og lydkunstner Vibeke Falden sørger for at skabe den helt rette stemning med sit personlige mix af melodiøs electronica tilsat organiske beats og drømmende vokalflader.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.