Den alternative folkduo The Attic Sleepers udgiver deres debutalbum til foråret. Albummet følger op på EP’en ”Lanquin” fra 2015 med singlerne ”Lines” og ”Airport”, hvor ”Airport” i særdeles blev taget rigtig godt imod og blev årets mest spillede sang på P6 Beat i 2015. The Attic Sleepers er en rigtig P6-darling, og de gav en imponerende optræden til P6 Beat Rocker i DR Koncerthuset i 2015.
2015 blev på alle måde et vildt år for The Attic Sleepers, der udover at spille notoriske festivaller som Roskilde Festival og Smukfest, også spillede Offspring i Tivoli, Alive Festival, Trailerpark Festival, Wonderfestiwall og Musik i Lejet.
Duoen besluttede efter det hektiske debutår at det var tid til at lade batterierne op. Drengene drog derfor ud på hver deres rejseeventyr for at få ny inspiration. De to kreative kræfter drog henholdsvis på backpackertur til Vietnam og Cambodia og roadtrip på den amerikanske østkyst. Det affødte en masse ny inspiration og kimen til de nye sange, som ser dagens lys til næste år på duoens debutalbum.
Forsvind ind i musikken med The Attic Sleepers og lad dem tage dig med på en uforglemmelig rejse i deres magiske lydunivers. Det vil du ikke fortryde.
Om The Attic Sleepers
Duoen bag det drømmende musikunivers er Mathias Barfod på vokal og guitar og Matias Knigge på trommer. The Attic Sleepers har hidtil været kendt for deres rustikke akustiske lydbillede, men på deres kommende album bliver der i højere grad tale om et rendez vous mellem det rustikke akustiske og et elektronisk pulserende univers. Nogle sange er draperet i en organisk instrumentering med trompeter, klaver og violin, hvorimod andre numre rummer et langt mere sfærisk scope med bredt anlagte synths og flødeagtige pads i fokus.
"Vi har forsøgt at variere vores udtryk så meget som muligt og har prøvet at gå væk fra at alle sange har akustisk guitar i front. Overordnet har vi beholdt numrenes storladne dimension og arbejdet på at få dem til at eksplodere på samme måde som de gør, når vi spiller live. Og så har vi skruet tempoet op og forsøgt at gøre det så lidt søvndyssende som muligt" – The Attic Sleepers.
Opvarmning
While I Wonder er et nyt band fra Aalborg, der har en akustisk sound og spiller folk/pop med en kant af jazz og en rocksjæl gemt i sig. Hver af deres sange er en historie, fortalt i et behageligt lydlandskab, med ønsket om at berolige og lindre lytteren.
While I Wonder debuterede d. 18. marts 2016 til Way Up North Festival – en nordjysk talentfestival. For nylig er de blevet udvalgt til Copenhagen Songwriters Festival med mere.
Bandet har udgivet deres første EP ”Soothe” den 23. oktober 2016, med opmærksomhed fra P3 KarriereKanonen, som anbefaler While I Wonders sange, og fra NORDJYSKE Stiftstidende, som gav albummet 4 stjerner og kaldte det for en ”Lille solstråle mellem skyer”. Bandet har fået radio-play på P4.
Bandet består af:
Mads Ebbesen (piano), Mads Houe (kontrabas) og Morten Møllgaard (vokal & guitar).
Bemærk: Ingen teleslynge