”Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes.” Ordene er fra Matthæus-evangeliet kap. 5 vers 4 og indleder Brahms’ requiem. Ordene beskriver Brahms’ hensigt med værket om at hylde livet og at rette værket mod de levende – de, der sørger og har brug for trøst og opmuntring. Det bliver gribende, smukt og dramatisk, når Michael Balke dirigerer årets storslåede påskekoncert med et over 100 mand stort kor. Koncerten fortsætter markeringen af reformationsåret.
Medvirkende
Dirigent: Michael Balke
Solister: Yana Kleyn, sopran
Lars Møller, baryton
Aalborg Symfoniorkesters koncertkor:
Filharmonisk Kor Aalborg, Coro Misto og
Thisted Kirkes Drenge-Mandskor
Aalborg Symfoniorkester
Program
Brahms: Ein deutsches Requiem