Old News feat. Randi Laubek

Mød et vaskeægte all-star jazzband i Musikkens Hus med Emil de Waal i førersædet, Band Ane med elektroniske vibes og fortryllende Randi Laubek på vokal.
mh-emildewaal-hd.jpg
01. september 2017 kl. 20:00
Dkk. 200,- inkl. gebyr NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Old News inviterer til en musikalsk rejse i et repertoire, der trækker på de helt tidlige numre fra jazzens ungdom og skønne danske klassikere men i nye, skæve fortolkninger og tilsat elektroniske landskaber. 

I 2011 samlede Emil de Waal en ny musikalsk konstellation på tværs af genrer og generationer; en kvartet med nu 80-årige Elith ’Nulle’ Nykjær på plakaten. Kvartetten udgav i 2013 deres debutalbum, som vandt en Danish Music Award for ”Årets Danske Jazzudgivelse”.

Emil de Waal har udvidet bandet til et otte mand stort orkester med stjerner som Jacob Anderskov, Randi Laubek og Band Ane, og sammen udgav de deres debutalbum i starten af 2016. Med dyb rod i jazzens tradition men samtidig en stor grad af frihed, åbenhed og nyskabelse, kaster bandet sig over musik af bl.a. Sidney Bechet, Fats Waller, Jelly Roll Morton, Fuzzy, Hans Henrik Ley, John Mogensen, Aske Benton og Bessie Smith. Med sig på scenen i Musikkens Hus har de Waal og Nulle, Randi Laubek, Band Ane, Jacob Anderskov, Mads Hyhne, Gustaf Ljunggren og Peter Rosendal, så der er både vokal, elektroniske vibes, fire blæsere, to tangentspillere og masser af strenge og trommer med i lydbilledet.

Bandet debuterede i 2015 til den officielle åbningskoncert på Copenhagen Jazz
Festival, hvor Politikens anmelder kvitterede med fem hjerter og skrev:

“Et aldeles forrygende orkester med en vidunderlig spændvidde. Now that’s jazz, kære Læser. Festivalen kom smukt i gang. De gamle nyheder var supergode nyheder.” - Henrik Palle, Politiken

Medvirkende

Peter Rosendal, flugabone og Hammond melodica
Mads Hyhne, tuba
Jacob Anderskov, keyboards og accordeon
Gustaf Ljunggren, guitar, contra alto klarinet og banjo
Elith Nulle Nykjær, klarinet
Emil de Waal, trommer og percussion
Band Ane, electronics
Randi Laubek, vokal

Koncerten er en del af Musikkens Jazzklub. 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.