Macy Gray

Albumaktuelle Macy Gray gæster Musikkens Hus, som det eneste sted i Danmark, når hun dette forår turnerer med sit seneste album ”Stripped”.
mh-macygray-hd.jpg
03. marts 2017 kl. 20:00
DKK (1) 380,- (2) 300,- inkl. gebyr NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Du kender helt sikkert ”I’ll Try” fra debutalbummet ”On How Life Is” og ”Sweet baby”, som Erykah Badu gæster på albummet ”The ID”.  Begge numre findes i helt nye versioner sammen med en række nye numre på ”Stripped”, hvor Gray kæler for tonerne med sin sprøde soulstemme i de jazz- og bluesinspirerede arrangementer.

Den amerikanske soulstjerne gæstede sidst Danmark i 2014 på Posten i Odense, og dengang skrev GAFFA flotte ord om hendes præstation:

”Macy Gray forfører hele tiden forsamlingen og råber "sexy people", hver gang hun kan slippe af sted med det. Hun inddrager konstant publikum, og jeg må indimellem tage mig sammen for at få skrevet ned, hvad der sker, når de funky rytmer sætter kroppen i gang. […] og én ting er sikkert: Macy Gray mestrer at levere et fantastisk show, som publikum får lov til at være en del af.” - GAFFA, Posten, 28. juni 2014

Glæd dig til at opleve en af verdens sprødeste stemmer, når Macy Gray indtager Koncertsalen og deler ud af sine vokale lækkerier.

Om Macy Gray

Natalie Renee McIntyre – bedre kendt som Macy Gray er beviset på, at det kan betale sig at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Allerede som teenager skrev hun sange for andre artister, og da én af disse pludselig ikke dukkede op til en demosession, indspillede hun sangene selv, selvom hun ikke var så vild med sin karakteristiske stemme. Numrene spredte sig i musikmiljøet i Los Angeles, hun opfandt sit kreative alias, Macy Gray, og landede i 1998 en pladekontrakt hos Epic. Da alle kunne synge med på ”I’ll Try” året efter tog hendes musikkarriere for alvor fart, og hun vandt en grammy for ”Best Female Pop Vocal Performance” for netop dét hit.

Siden da har Macy Gray bevæget sig i flere kunstneriske retninger; hun har medvirket i flere film som Training Day og Spiderman, ligesom hun har været medforfatter til en animeret tegnefilm. Musikalsk har Macy Gray også søgt i flere forskellige retninger. Hun har blandt andet genindspillet Stevie Wonders ikoniske album ”Talking Book”, ligesom hun har fortolket Metallica-hittet ”Nothing Else Matters” i en jazzet version.

For VIP-pakker klik her

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.