Chicago Symphony Orchestra

Musikkens Hus i Aalborg har indgået en eksklusiv aftale med det legendariske Chicago Symphony Orchestra, som giver hele to storslåede koncerter med dirigent Riccardo Muti i Koncertsalen, som det eneste sted i hele Skandinavien, når orkestret i begyndelsen af 2017 drager på Europaturne.
mh-chicago_hd.jpg
16. januar 2017 kl. 19:30
DKK (1) 1100,- (2) 950,- (3) 800,- (4) 600,-. Køb din billet online inden d. 1. dec. og få gratis pausedrink med i købet. Rabat på kr. 200,- ved køb af billet til begge koncerter samtidig - kontakt billetkontoret herom.

Chicago Symphony Orchestra kalder selv koncerten i Musikkens Hus en af flere ”highlights of the tour”. Musikkens Hus i Aalborg er nu i kategori med koncerthuse i Paris, Hamburg, Milano, Wien, Baden-Baden og Frankfurt, som turneen også omfatter.

Koncertsalens blændende akustik fuldender lydoplevelsen, når Chicago Symphony Orchestra folder sig ud med et program fyldt med pomp og pragt. Orkestret spiller to forskellige programmer ved koncerterne i Musikkens Hus, så det er muligt at opleve værker fra ikke mindre end Hindemith, Elgar, Mussorgsky, Strauss og Tchaikovsky til de to koncerter med det formidable orkester. 

Det er tidligt, men vi tør godt kalde det årets klassiske koncertoplevelse 2017.

Om Chicago Symphony Orchestra

Chicago Symphony Orchestra blev grundlagt i 1891 og har siden orkestrets oprindelse turneret både i USA og internationalt. Canada blev første land, orkestret besøgte i 1892, og siden har orkestret gennemført 59 internationale turneer, de har givet koncerter i 29 lande på 5 kontinenter.

Om Riccardo Muti

Den verdensberømte dirigent Riccardo Muti med italiensk ophav anses for en af vor tids mest fremtrædende dirigenter. Da han i 2010 tiltrådte som dirigent for Chicago Symphony Orchestra havde han mere end 40 års erfaring fra Maggio Musicale Fiorentino, Philharmonia Orchestra, Philadelphia Orchestra og Teatro alla Scala, ligesom han har været gæstedirigent for orkestre og operahuse verden over, heriblandt Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne og Wiens Statsopera og the Metropolitan Opera.

Program 16. januar

HINDEMITH: Concert Music for String Orchestra and Brass
ELGAR: In the South (Alassio)
MUSSORGSKY: A Night on Bald Mountain
MUSSORGSKY, ORCH. RAVEL: Pictures at an Exhibition

Program 17. januar

CATALANI: Contemplazione
STRAUSS: Don Juan
TCHAIKOVSKY: Symphony No. 4

Medvirkende

Riccardo Muti, dirigent
Chicago Symphony Orchestra

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.